Annonce
Kolding

Fodplejere ordner fødder på Sidi og andre socialt udsatte: - Det er bare dejligt

Sidi Jensen, i forgrunden, er tidligere alkoholiker og kommer nogle gange om ugen på Regnbuen. Som alkoholiker har han ofte glemt sig selv, for eksempel at pleje sine fødder, barbere sig og gå i bad. Det var første gang, han fik ordnet sine fødder af en fodplejer, og han nød det i fulde drag. Foto: Søren Gylling
Fem fodplejere i Kolding stillede lørdag ganske gratis op for at ordne fødder på brugerne på værestederne Regnbuen og Folkekøkkenet. Og det var noget, folk kunne lide.

Kolding: Det er ofte ikke lige ens fødder, man bekymrer sig mest om, hvis man står med masser af problemer i sit liv.

Med misbrug, hjemløshed eller andre udfordringer tæt på sig, sætter de færreste sig ned og ordner tånegle, fjerner hård hud eller smører fødderne ind. Og typisk har man hverken penge eller overskud til at gå til en fodplejer og betale hende eller ham for at tage sig kærligt af ens fødder.

Men så er det heldigt, at der er fodplejere som de fem lokale af slagsen, der lørdag rykkede ud til værestederne Folkekøkkenet og Regnbuen og ganske gratis ordnede fødder hos brugere og frivillige det meste af dagen.

På Regnbuen var 52-årige Sidi Jensen en af dem, der med glæde tog imod tilbuddet fra de tre fodplejere, som stillede sig til rådighed, og han var nærmest i himlen, da fodplejer Lisbeth Reksle var ved at være ved vejs ende med hans fødder.

Annonce

Pas på fødderne

  • Fodplejer Tove Høilund giver her nogle basale råd til, hvordan man kan holde sine fødder sunde - også selv om man socialt udsat.
  • 1) Hold fødderne tørre og varme i den kommende tid, hvor det er koldt og vådt. Så er man et godt skridt på vejen, siger Tove Høilund.
  • 2) Sørg for at få tåneglene klippet. Hvis de bliver alt for lange, risikerer man, at det gør ondt at gå på dem.

Sidi Jensen har tidligere været alkoholiker og kommer på Regnbuen nogle gange om ugen.

- Som misbruger kan man godt glemme sig selv. Man bliver ligeglad og barberer sig ikke og går ikke i bad, fortæller han og tilføjer, at fødderne ikke er noget, han har taget sig synderligt meget af. Han har da heller aldrig før været hos en fodplejer.

- Jeg har ikke penge til at gå til en fodplejer, for jeg har det svært med økonomien, siger han.

Lisbeth Reksle sørgede for at klippe hans negle, beskære hård hud, slibe både negle og hud og smøre fødderne godt ind i både creme og olie.

Glemmer fødderne

På Folkekøkkenet var to fodplejere rykket ind med deres baljer, redskaber og helt nye strømper, de havde fået sponsoreret til rækken af brugere og frivillige, der havde skrevet sig på til en fodbehandling.

Fodplejer Tove Høilund fortæller, at det er anden gang, at fodplejere i Kolding og store dele af resten af landet bruger en dag på at tage sig af socialt udsatte menneskers fødder kvit og frit.

- Der er virkelig brug for det. De her mennesker har så mange andre udfordringer, at de glemmer lidt deres fødder. Det kan være, at de får meget lange negle, så det gør ondt, og de får hård hud. Og det giver dem en god oplevelse, at der bliver draget omsorg for dem. Da vi var afsted sidste år, var det også dejligt at opleve deres glæde, og for os er det jo en helt anden verden at komme ind i. Flere var meget fortællende om deres liv, fortæller Tove Høilund.

Fodplejer Lisbeth Reksle ordnede klippede Sidi Jensens negle, fjernede hård hud, slep både negle og hud og smurte hans fødder ind i creme og olie. Hun fortæller, at socialt udsatte ofte har andet at tænke på end deres fødder. Foto: Søren Gylling

Var hjemløs

Vicktoria Jensen er både bruger og frivillig i Folkekøkkenet og var en af de mange, der havde booket en tid til fodpleje.

I dag er hun førtidspensionist, men da hun tilbage i 2002 begyndte at komme i Folkekøkkenet, var hun blevet hjemløs og levede et omtumlet liv efter at have forladt en mand.

I dag kan hun godt finde på at pleje sine fødder, og hun har også tidligere været ved fodplejer, men tidligere var det ikke lige fødderne, der kom i første række. Hun boede i et lånt, fem kvadratmeter stort kolonihavehus, der ikke var spor isoleret. Hun og kæresten forsøgte derfor at varme det op med fyrfadslys, han stjal.

- Dengang drømte jeg om at få ordnet fødder og hår og kiggede misundeligt ind i butikkerne, fortæller Vicktoria Jensen.

Vicktoria Jensen, til højre, er både bruger og frivillig i Folkekøkkenet, hvor fodplejerne Laila Poulsen, på billedet, og Tove Høilund tog sig af brugernes fødder. Vicktoria Jensen roste fodplejerne for at stille deres arbejdskraft til rådighed en hel dag ganske gratis. Foto: Søren Gylling
To fodplejere ordnede fødder i Folkekøkkenet, mens tre andre tog sig af brugerne på Regnbuen. De fem fodplejere var Tove Høilund, Laila Poulsen, Lisbeth Reksle, Anna Adsbøl og Lotte Svith. Foto: Søren Gylling
Kirsten Flindt er frivillig hjælper på Regnbuen. Hun har været frivillig der i tre-fire år og kender også stedet gennem sin søn, der er kommet der som misbruger. Kirsten fik også ordnet fødder lørdag. Foto: Søren Gylling
Fodplejerne havde et helt arsenal af redskaber og lækre produkter med til alle de mange fødder, de skulle ordne i løbet af lørdagen. Foto: Søren Gylling
Laila Poulsen og de andre fodplejere havde sat omkring 45 minutter af til hver fodbehandling. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce