Annonce
Ringkøbing-Skjern

Foged har meldt sig til tjeneste - som nummer 7000 på listen

Lars Foged har meldt sig i jobbanken, men håber ikke at der bliver brug for ham. Arkivfoto: John Randeris


Annonce

SKJERN: Pensionerede læger får i disse dage samme spørgsmål: Har du så meldt dig til tjeneste, hvis det hele bryder sammen?

Og Lars Foged kan svare ja. Den tidligere praktiserende læge i Skjern har meldt sig hos Region Midtjylland, og i alt har over 7000 meldt sig i regionernes corona-jobbanker.

- Jeg har meldt mig i håbet om, at jeg bliver den sidste, der bliver kaldt ud. Det er dejligt, at der er god kapacitet i branchen, siger Lars Foged, der helst vil lade de yngre kræfter komme til. Hans egen bror har Parkinson, og Lars Foged vil derfor lige så gerne yde familiær omsorg og være der i nød og betryg for ham.

Så lige nu går Lars Foged hjemme i Skjern og får ryddet op i sit skur. Men bliver det aktuelt, og man når ned til der hvor Lars Foged står - med egne ord som nummer 7000 på listen - så klapper han hælene sammen og finder sit gamle stetoskop frem. Lars Foged kom til Skjern som praktiserende læge i 1982, og har derfor fulgt en del epidemier gennem tiden.

- Det her er større end noget, jeg har set. Dengang med fugleinfluenzaen fik vi også udleveret beskyttelsesdragter, men de kom aldrig i brug, siger Lars Foged.

Lige nu er Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm den, som alle lytter til, og Lars Foged er faktisk blevet undervist af Søren Brostrøms mor, der var børnelæge. Epidemier har også sat sit præg på Lars Fogeds egen familiehistorie. Hans far blev selv ramt af Den Spanske Syge og fik efterfølgende Parkinson, hvilket var en kendt senfølge til den sygdom.

Beretninger fra frontlinjen

I kampen mod coronavirus spiller nogle faggrupper, ikke mindst i de ansatte i sundhedsvæsenet, en nøglerolle. Sammen med vores søsteraviser har vi bedt nogle af de mennesker, der er helt tæt på frontlinjen – læger, sygeplejersker, ambulancereddere, sundhedsplejersker og andre – om at fortælle om deres hverdag netop nu. Vi samler de personlige beretninger, og du kan læse dem alle på DBRS.dk.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

SF'er opfordrede Søvndal til at gå efter borgmesterposten i vinter: - Nu kan vi måske få en reel valgkamp

Esbjerg

Livsfarlige udspring i lystbådehavn: Unge badegæster blev bortvist fra Esbjerg Strand

Annonce