Annonce
Danmark

Fogh om Trump-afbud: Tilbageslag - men måske det bedste

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Er det en slags joke, skriver tidligere S-statsminister Thorning. Fogh kalder udskydelse "tilbageslag".

Det har vakt stor opsigt, at den amerikanske præsident, Donald Trump, natten til onsdag dansk tid meddelte, at han ikke kommer til Danmark om to uger alligevel, men udskyder besøget.

Også tidligere Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussen og den tidligere socialdemokratiske statsminister Helle Thorning-Schmidt kommenterer afbuddet.

Fogh kalder på Twitter udskydelsen af statsbesøget for et "tilbageslag for vores landes diplomatiske relationer, men det vil måske være for det bedste".

- Arktis' sikkerheds- og økonomiske udfordringer er for vigtige til at blive overvejet sideløbende med håbløse diskussioner som salget af Grønland, skriver Fogh på Twitter.

Fogh havde som statsminister i 2005 besøg af den daværende amerikanske præsident George W. Bush, der sammen med sin kone, Laura Bush, og deres datter, Jenna Bush, var i Danmark på statsbesøg.

Den tidligere statsminister skriver, at Danmark i årtier har været en af USA's tætteste allierede.

- Denne rejse kunne være brugt til at diskutere fælles interesser som Nord Stream 2, 5G-bekymringer, bekæmpelse af global terrorisme og Arktis, skriver Fogh videre.

Også tidligere socialdemokratiske statsminister Helle Thorning-Schmidt kommenterer afbuddet til det planlagte besøg på Twitter:

- Er det en slags joke? Dybt fornærmende over for det grønlandske og danske folk.

Trumps udsættelse af statsbesøget i Danmark er begrundet med, at Mette Frederiksen har afvist at ville drøfte præsidentens tanker om at købe Grønland, som blev kendt af offentligheden i sidste uge.

- Danmark er et meget særligt land med en fantastisk befolkning, men på baggrund af statsminister Mette Frederiksens kommentarer om, at hun ikke har nogen interesse i at diskutere et køb af Grønland, vil jeg udsætte vores møde, der er planlagt til om to uger, til et andet tidspunkt, skriver Donald Trump på Twitter.

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, formand for Venstre, kommenterer også Trumps udskydelse af statsbesøg på Twitter:

- Det er ingen skam at blive væk, når man ikke er inviteret... Men når man har inviteret sig selv!! Kæmpe transatlantisk genopretningsarbejde. Godt vi har Rigsfællesskabet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Udsigt til lang valgkamp: Socialdemokrater og Venstre i strid om integration

Ikke meget kan som diskussioner om integration, udlændinge, og hvad dertil hører, splitte en forsamling. Det gode selskab, en familiefrokost. Eller som det kunne konstateres i denne uge, da to års arbejde fra en række mennesker, der havde sagt ja til at sidde i et politisk underudvalg, blev kasseret: Samme periodes nogenlunde ro i byrådet kan være forbi. I Socialdemokratiet er man i hvert fald ikke i tvivl. Valgkampen frem mod kommunalvalget i 2021 er skudt i gang. Det var et såkaldt 17-4-udvalg, der havde fået til opgave at komme med forslag til en integrationspolitik i Aabenraa Kommune. Arbejdet og konklusionerne blev gjort færdige lige før jul, men i denne uge besluttede et flertal i arbejdsmarkedsudvalget at smide udspillet i skraldespanden. Det flertal bestod af Venstre og Dansk Folkeparti. Integrationspolitik hører ikke til de politiske livretter i Dansk Folkeparti, der ikke ser integration som et mål, men hellere vil sende udlændinge ”hjem”. Og hos Venstre havde man nogle helt andre interesser end succes for benævnte udvalg. Lyder den socialdemokratiske konklusion vel at mærke. FORMANDEN FOR UDVALGET var nemlig Erik Uldall Hansen. Han blev af Socialdemokratiet så sent som i efteråret udpeget som borgmesterkandidat ved kommunalvalget i 2021 – og socialdemokraterne var ikke sene til at mene, at det mest af alt lignede et koordineret angreb på netop Uldall Hansen. Underforstået at ved at erklære konklusionerne fra udvalgsarbejdet ubrugelige ville Venstre vise, at Erik Uldall Hansen ikke har evner til at lede et byråd, når han end ikke er i stand til at få et underudvalg til et udvalg til at fungere. Signe Bekker Dhiman, en anden socialdemokratisk repræsentant i 17-4-udvalget, er vred. I et læserbrev i JydskeVestkysten skrev hun blandt andet: ”På den måde at smide to års arbejde under Venstres valgkampbus finder jeg simpelthen usmageligt (…)” ANDRE UDVALGSMEDLEMMER RETTER skytset mere imod Venstre-manden Chresten Hedegaard. Han sidder ganske vist ikke i byrådet, men med sin placering i Høje Kolstrup Bydelsråd forsømmer han sjældent nogen lejlighed til at fortælle, hvor dårligt det efter hans opfattelse går med integrationen på netop Høje Kolstrup. Og det skønt bydelen ikke længere hverken er på den officielle ghettoliste eller på den liste, der tæller særligt udsatte boligområder i landet. Som han skrev i en mail til JydskeVestkysten fredag som begrundelse for at træde ud af 17-4-udvalget, lige inden dets arbejde blev gjort færdigt før jul: ”Helt grundlæggende efterlyste jeg f.eks. konkrete oplysninger om migranter/flygtninges nationalitet, køn, alder, uddannelse, aktivering, beskæftigelse, bosætning osv.” Man skal ikke kende meget til politik for at vide, at der i disse linjer ligger et ønske om at vise, at udlændingene på Høje Kolstrup fortsat udgør et problem, på trods af at de officielle lister altså fortæller en anden historie om bydelen. DET HØRER MED til den samlede fortælling, at selv hos Socialdemokratiet var begejstringen over 17-4-udvalgets konklusioner til at overse. Eller som Kim Brandt, næstformand i arbejdsmarkedsudvalget, konstaterede forleden: - Der var ting i oplægget, der skulle skærpes, men der var ingen grund til at forkaste det. Det blev det. Og på onsdag, når byrådet mødes igen, kan kampen så fortsætte. FLERTALLET IMOD INTEGRATIONSPOLITIKKEN består, medmindre Venstres Thomas Juhl skulle foretage endnu en politisk U-vending. Som medlem af 17-4-udvalget var han med til at forfatte integrationsudspillet. Alligevel lykkedes det ham at indtage den stik modsatte position i arbejdsmarkedsudvalget, hvor han han sammen med de to øvrige Venstre-medlemmer og udvalgsformand, viceborgmester Ejler Schütt (DF) var en del af den kvartet, som rev udspillet i stykker. Også hos Dansk Folkeparti må de have haft deres diskussioner. Partiets lokalformand, Ida Smed, har som medlem af 17-4-udvalget taget sit ansvar for integrationsudspillet, som hendes viceborgmester til gengæld ikke brød sig om. Onsdagens byrådsmøde bliver ikke just uinteressant. GOD WEEKEND

Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Annonce