Fokus på klima og bæredygtighed: Hos Naturkraft kan man lege sig klogere på naturen

Kinderne begynder at blafre, og håret stritter ud til alle sider, efterhånden som vindstyrken tager til. Det blæser endnu kun omkring 14 meter i sekundet, så det bliver meget vildere. Der er ikke andet for end at vente på, at turen er overstået.

Vi er i oplevelsesparken Naturkraft i Ringkøbing. Mere præcist ved vindmaskinen, hvor man på egen krop kan mærke, hvordan det føles, når vesterhavsvinden for alvor rusker. Maskinen starter blidt ud med en vindstyrke på to meter i sekundet, og den tager så til, ind til den når 26 meter i sekundet. Her føles det tryggest at holde fast i vindmaskinens to håndtag, selv om vi får at vide, at ingen er fløjet væk endnu.

Da turen slutter, finder kinderne deres vante pladser, men håret har brug for lidt hjælp til at lægge sig ned igen, inden vi går videre til næste aktivitet.

Naturkraft slog dørene op i sommeren 2020. Den fem hektar store oplevelsespark ligger i udkanten af Ringkøbing og drives af Fonden Naturkraft. Fondens formål er at inspirere til mere bæredygtig adfærd, og gennem leg og oplevelser skal børn og voksne gerne få en større bevidsthed om natur, bæredygtighed og klima.

Jeg har taget min fireårige datter med, for Naturkraft henvender sig primært til børn og deres voksne, som sammen kan lege sig klogere på naturvidenskab. Vi har selskab af nogle skoleklasser og en børnehave, så der er masser af liv i parken, selv om det er en hverdag i begyndelsen af sommersæsonen.

De naturvidenskabelige fag har aldrig været min stærke side, så jeg forventer også selv at lære noget og ikke mindst give min datter lidt bedre forudsætninger, end jeg selv har haft, når hun begynder i skole. Hun er nysgerrig og stiller mange spørgsmål om alt fra solsystemet til kroppens funktioner, så vi prøver at dyrke nysgerrigheden og gøre det til et fælles projekt at finde svar.

Der er fri leg i hele oplevelsesparken, der både foregår inde og ude. Inde er der udstillinger om blandt andet livets cyklus fortalt gennem et højt træ og udstillinger om det vestjyske klitlandskabs dyr og planter.

Ude i parken kan man brænde krudt af på de sneløse kælkebakker, på svævebanerne og rutsjebanerne eller teste sin balance ved at hoppe fra træstub til træstub i sumpen uden at få våde fødder. Der er trækfærger, hvor man, ved at bruge mullerne, kan trække sig over åen, der løber igennem parken.

Har man lyst til mere målrettede aktiviteter, hænger der ved hovedindgangen forslag til forskellige ekspeditioner, der består af tre små opgaver, man løser på egen hånd. Der er fire forskellige ekspeditioner at vælge imellem, og de skifter dag for dag.

Vi prøver den ekspedition, der handler om vind. Vi går hen i ”Basen”, der er en stor, flødefarvet dome midt i parken. Min datter synes, den ligner en halv fodbold. Her låner vi en vindmåler, for vi skal måle vinden tre steder i parken.

Det falder os mest naturligt at gå op på det højeste punkt, som er den ringvold, der omkranser hele parken. Her er der udsigt til fjord, sø og vandløb, men der er for en gang skyld ikke ret meget vind. Mellem to og fire meter i sekundet er det højeste, vi når op på. Vi prøver to andre steder, men der er meget vindstille. Vi noterer vores målinger på en papskive.

Næste opgave er at bygge vores egen vindmølle. Det er lige noget for min tegne- og klippe-klistre-glade datter, der dekorerer vindmøllen flot, inden vi sætter den på pind. Den virker ikke helt, men det gør ikke så meget.

Sidste opgave i ekspeditionen er en tur i vindmaskinen, og når vi har gennemført den, kan vi kalde os ”stormkonger” og får lov at lave en fin badge, vi kan sætte på tøjet. Det er et hit.

Der er læring gemt overalt i oplevelsesparken. Selv de steder, man ikke umiddelbart tænker over det. Naturkraft rummer de otte naturtyper, der findes i Vestjylland. I sandklitterne vokser marehalmen, og i skovhaven er der plantet de planter og afgrøder, man typisk finder i skovene.

Den fireårige hjælper med at udpege de planter, vi kender, og resten kan vi læse os frem til navnet på ved hjælp af små skilte. Vi taler om, hvilke planter der kan spises, og hvad man skal holde sig fra.

Ved et af vandløbene er der placeret fiskenet og undervandsbriller, så man kan se, hvad der gemmer sig under vandoverfladen. Det har en gruppe af skoleeleverne meget sjov med.

Den dag, vi besøger Naturkraft, er der ingen særlige arrangementer på programmet, men det er der løbende sommeren igennem. Og de aktiviteter, der endnu ikke er helt færdige, bliver det i løbet af ganske kort tid, får vi at vide. Det gælder blandt andet det kunstigt skabte revlehul, hvor man kan lære at tage sig i agt for Vesterhavets lumske strømforhold.

En gruppe håndværkere er i gang med at lægge sidste hånd på en zorbingbane. Zorbingkugler er store, gennemsigtige kugler, man er spændt fast inde i, imens man triller ned ad bakken. Er man til vilde forlystelser, er det uden tvivl sjovt, men vi skal ikke nyde noget.

Min datter hører til blandt den yngste del af Naturkrafts målgruppe, men får alligevel meget ud af vores besøg. Vi styrer uden om de aktiviteter, der kræver mere viden, end hun umiddelbart har, og tilpasser resten hendes niveau.

Vores næste ekspedition er en fotosafari, hvor vi skal rundt i parken og tage billeder. Vi skal blandt andet finde et sted i naturen, hvor vi kan spejle os selv. Min datter finder selv på, at vi kan tage et billede af vores skygger, så det gør vi. Det giver samtidig anledning til en god snak om, hvad skygger egentlig er.

Da ekspeditionen er fuldført, laver vi endnu en badge til tøjet. Nu er der virkelig noget at vise frem til far og lillebror, når vi kommer hjem.