Annonce
Varde

Folk blev taget med bukserne nede i fuglestationens have - nu genåbner de offentlige toiletter

Området ved Blåvandshuk Fyr og Blåvand Fuglestation har siden 14. marts været uden mulighed for at komme på toilet. Men fredag genåbner Varde Kommune de offentlige toiletter. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Blåvand Fuglestation har oplevet folk forrette deres nødtørft i dens have, efter kommunen lukkede for de offentlige toiletter den 14. marts.

Varde Kommune: 14. marts ændrede meget sig. Som ringe i vandet lukkede næsten alt ned. Også de offentlige toiletter i Varde Kommune, som der er 60 af fordelt på 27 lokationer. De genåbner nu på fredag, hvilket må siges af være tiltrængt.

På de sociale medier har Varde Kommune været udsat for lidt af en shitstorm. Blandt andet for forholdene ved parkeringspladsen ved Blåvandshuk Fyr, som mange er valfartet til.

I bededagsferien var den store parkeringsplads fyldt til bristepunktet. Og corona eller ej skal folk forrette deres nødtørft, hvilket de har oplevet på Blåvand Fuglestation. Den ligger ved p-pladsen, hvor Varde Kommune også en toiletbygning.

Der var ingen, der sagde, vi skulle lukke dem. Vi vurderede, at der var en stor smitterisiko.

Driftschef Bjarne Fly, Varde Kommune

Trækker i døren

Bent Jakobsen fra Blåvand Fuglestation fortæller, at den nuværende ringmærker på fuglestationen adskillige gange har taget folk i at forrette deres nødtørft i fuglestationens have.

- De er blevet taget med bukserne nede, fortæller Bent Jakobsen, der i telefonen udbryder:

- Der er lige to yngre kvinder, det trækker i døren til toilettet.

Han glæder sig derfor over, at toiletterne genåbnes fra på fredag, så både gæsterne og folkene på fuglestationen ikke presses ud i ubehagelige situationer.

Annonce

Smitterisiko

De offentlige toiletter hører under driftschef Bjarne Fly i Varde Kommune. Adspurgt om hvorfor kommunen så konsekvent lukkede alle toiletter ned, svarer han prompte:

- Der var ingen, der sagde, vi skulle lukke dem. Vi vurderede, at der var en stor smitterisiko.

Og med tanke på de titusinder af mennesker fra hele landet, der især besøger Varde Kommunes kystdestinationer, lå og ligger der en latent mulig for at sprede coronavirus.

Men nu er smittetrykket så langt nede, at Varde Kommune vurderer det forsvarligt at genåbne toiletterne fra på fredag. De vil blive gjort rene to gange om dagen, lige som der vil være vand og sæbe.

Synes du, at I kunne have gjort noget anderledes?

- Nej, for dengang vi besluttede det, tænkte vi: Gad vide, hvor det ender.

Bent Jakobsen fra Blåvand Fuglestation fortæller, at de adskillige gange har været i en penibel situation, når de har taget folk med bukserne nede, da de offentlige toiletter har været lukket. Arkivfoto
Annonce
Danmark

Onsdagens coronatal: 353 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Ukrainer idømt fire års fængsel, udvisning og bøde på 71 mio kr. i stor sag om ulovlig cigaretfabrik: - Først i dette øjeblik er det gået op for mig, hvor alvorligt det er

Danmark

CureVacs vaccine opfylder ikke kriterier i afgørende studier: Den er kun 47 procent effektiv

Annonce