Annonce
Varde

Folk fra alle kanter blev til 7-kanten

Fotooptagelserne til decemberudstillingen er godt i gang. Her er netop 86-årige Thomas Knudsen en af modellerne i Line Tausens atelier i Esbjerg. Her agerede Thomas tryllekunstner, og det var tydeligt at se, at han befandt sig glimrende i det farverige kostume. PR-foto
Amatørteaterforeningen 7-kanten blev etableret i maj for 50 år siden, men jubilæumsarrangementerne er for næsten alles vedkommende blevet udsat til 2021 på grund af coronakrisen.
Annonce

Janderup: Mandag den 25. maj 1970 blev den stiftende generalforsamling for 7-kanten afholdt i Janderup Forsamlingshus. I den forbindelse blev der udskrevet en konkurrence om foreningens navn, og vindernavnet blev 7-kanten, fordi der skal syv til mange, og folk skulle komme fra alle kanter.

- Pudsigt nok bestod den første bestyrelse også af syv personer med Thomas Knudsen som formand. Han blev senere i en lang årrække en karismatisk formand for Varde Sommerspil, oplyser Ole F. Gudmundsen, PR- og marketing manager i en pressemeddelelse.

Juleforestilling

7-kanten håber fortsat på at kunne afvikle juleforestillingen ”Pippi Langstrømpe fejrer jul”.

Information: www.7-kanten.dk.

Annonce

Forberedelserne til fotoudstilling er i fuld gang

Fotoudstillingen ”Du skal have sjælen med” på Museum Frello afvikles dog som planlagt med fernisering den 4. december, og udstillingen fortsætter til og med den 17. januar 2021. Fotooptagelserne er i gang, og i sidste uge var netop 86-årige Thomas Knudsen en af modellerne i Line Tausens atelier i Esbjerg. Her agerede Thomas tryllekunstner, og det var tydeligt at se, at han befandt sig glimrende i det farverige kostume.

Årets sommerspil ”Fyrtøjet – en gnist i Andersens liv” er udsat til næste år, men den planlagte premiere i år bliver markeret med en lille film, der kan opleves på de sociale medier den 25. juni. Billetsalget til forestillingen i 2021 er i fuld gang.

- 50-års jubilaren er en teaterforening i fuld vigør med ambitiøse visioner for fremtiden og en stor og engageret medlemsskare. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at vi med vores mange spændende aktiviteter også fremover vil benævnes som et af Varde Kommunes kulturelle fyrtårne, siger 7-kantens formand Inge Vad Wodskou.

7-kantens første formand, mangeårig formand for Varde Sommerspil og æresmedlem i 7-kanten, Thomas Knudsen, i sminkestolen. PR-foto
7-kanten er en forening i fuld vigør, siger formand for 7-kanten, Inge Vad Wodskou. PR-foto
Sidste år var ”Annie Get Your Gun” på programmet til Varde Sommerspil. PR-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

100 år siden Genforeningen: En stor dag for Sønderjylland, Danmark og Verden

Annonce