Annonce
forside

Folk måtte springe for at undgå flugtbilist til ringriderfest

En 28-årig mand sigtes for flugt fra et færdselsuheld, for straffelovens paragraf 252 om at volde fare for andres liv eller førlighed, for kørsel i frakendelsestiden og for fornærmelig tale mod en politibetjent.

En 28-årig bilist påkørte en 46-årig kvinde til ringriderfest på Als, hvorefter han fortsatte ind på pladsen.

En 46-årig kvinde blev påkørt af en 28-årig mand i en bil ved den årlige ringriderfest i Skovby på Als natten til lørdag.

Kvinden slap uskadt.

Det fortæller vagtchef Henrik Sønderskov fra Syd- og Sønderjyllands Politi tidligt lørdag morgen.

- Påkørslen sker ved indkørslen til ringriderpladsen. Herefter fortsætter manden videre ind på pladsen, så folk må springe til side for ikke at blive ramt af bilen, siger han.

Ifølge vidner kørte manden mellem 30 og 60 kilometer i timen.

- Der er flere, som genkender ham, så vi anholder ham på hans bopæl, som ligger i nærheden, kort tid efter, siger Henrik Sønderskov.

Den 28-årige bliver sigtet for flere forhold.

Han sigtes blandt andet for flugt fra et færdselsuheld, for straffelovens paragraf 252 om at volde fare for andres liv eller førlighed, for kørsel i frakendelsestiden og for fornærmelig tale mod en politibetjent.

- Vi tager også en prøve for både spiritus og narko, siger vagtchefen.

Det bliver i løbet af lørdag morgen vurderet, om den 28-årige mand skal fremstilles i grundlovsforhør i løbet af dagen.

- Vi har ikke afhørt ham ordentligt endnu, men den første melding gik på, at han var på flugt fra nogen, så det skal vi undersøge, siger Henrik Sønderskov.

Politiet fik anmeldelsen om påkørslen klokken 00.18.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Genforeningsfest på Hotel Glejbjerg

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce