Annonce
Esbjerg

Folk-rock og autentisk udkantshygge fra Thy i Esbjerg

Jonah Blacksmith har for nyligt sendt en ny single på gaden. Oplev ny musik fra bandet, når de spiller i Musikhuset. PR-foto

21. november gæster folk/rockgruppen ”Jonah Blacksmith” Musikhuset i Esbjerg. Vi har tidligere kunnet opleve dette fænomen - med udgangspunkt i det nordjyske Thy - ved Tønder festivalerne med stor succes. Nu kan de opleves indendørs. Thy har aldrig gjort noget stort ud af sig selv. Man har på mange måder levet stille og stolt i sig selv. Så da storkøbmanden Lars Larsen, der voksede op i Hurup i Thy, dukkede op i TV 2 reklamerne i 1988 og ville sælge dyner med Thybo-accent og et ”Go’daw, jeg hedder Lars Larsen”, grinede de fleste seere og tænkte: ”Sikken en bonderøv”. Lars Larsen opnåede at blive Danmarks fjerde rigeste person, så man kan også blive til noget i forretningsverdenen, når man kommer fra Thy. Ligeledes har Thy og Hurup også gjort sig berømt på underholdningsfronten via dansktop- og danseorkestret Kandis, der i mange år har været den mest sælgende i branchen med over halvanden million album, fyldte haller og med den absolut største fangruppe.

Annonce

Udgivelser

Jonah Blacksmith har indtil videre udgivet to studiealbum med titlerne ”Northern Trail” (2014), ”Jonah Blacksmith” (2017) og desuden et opsamlingsalbum med koncertindspilninger med titlen ”Twenty Seventeen” (2017). Et lovet nyt album skulle være udkommet her i 2019, men er udskudt til næste år. Der vil dog være nye numre derfra ved efterårets koncerter.

Smeden inspirerede

I samme stilfærdige og uhøjtidelige stil er ”Jonah Blacksmith” dukket op med udgangspunkt også i Hurup og med en ligeledes stærkt voksende succes. Når man læser anmeldelserne fra deres koncerter, er man ikke i tvivl om, at der er noget unikt at hente såvel i det musikalske som det tekstmæssige. Anmelderne har generelt ikke kunnet få armene ned igen af lutter begejstring. Fra små forsamlingshuse er de vokset til at have gæstet såvel sommerfestivaler som store haller og koncerthuse spredt over hele landet. Orkestret består af syv mænd i 30'erne og 40'erne med udgangspunkt i de to brødre Simon og Thomas Alstrup, der er vokset op i førnævnte Hurup i et parcelhuskvarter. Længere mod nord i Koldby boede deres bedsteforældre, hvor bedstefaren hed Johannes Alstrup, og her kom drengene tidlig og sent på besøg. Bedstefaren var den lokale smed, så han hed altid Johannes Smed i folkemunde. Bedsteforældrene var muntre og menneskevarmt joviale mennesker, og udover leg og pjat med børnebørnene og jagtture i det fri var de ivrigt musikalsk anlagt. Bedstefaderen primært på mandolin og bedstemoren på harmonika. Så der var altid musik på programmet, når drengene kom på besøg. Så de spillede, det bedste de kunne på forefaldende instrumenter som grydelåg og vaskebræt og fik derfor en tidlig sans og evne for musikinstrumenter og at gøre disse til en del af dagligdagslivet. Sammen med en fætter og fire andre venner skabte de orkestret, der opkaldt efter det musikalske forbillede og inspirator – bedstefaderen - kom til at hedde Jonah Blacksmith. Man skrev og indøvede en række numre og tilbød sig til familiefester, plejehjem, sommerfester, efterskoler m.v. og mødte en voldsom begejstring. Men ikke nok med at de viste sig at være yderst musikalske, så garnerede de musikken med fortællinger om deres liv i Thy og deres afdøde bedstefar fra Koldby og hans betydning for dem, og det sker på klingende thybomål.

Nyt album på vej

Forsangeren Simon Alstrup synger med sin falset vokal om familie, kærlighed, tab, venskaber og betydningen af fællesskaber. Det er noget, der går lige ind i sjæl og sind af inderlighed, og det kan man også mærke i spillelysten, som er utæmmet. Man står sammen om den hyggelige oplevelse, og der improviseres gerne henad vejen. Stilen er Folk-rock Root-musik med afstikkere til countrygenren i bedste irske og keltiske stil a la Runrig,

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce