Annonce
Haderslev

Folk strømmede til børnebazar i Haderslev

En af de mindste på bazaren var etårige Agnes. Foto: Jacob Schultz

Der var stor interesse for kræmmermarked og børnebazar i idrætscentret søndag formiddag.

Haderslev: "Den Fortryllende Harmonika," som spillemanden Jan Grønbæk tager med rundt på alskens kræmmermarkeder, lagde tonerne i aulaen i Haderslev Idrætscenter, da der søndag var kræmmermarked og børnebazar, der er arrangeret af JyskBazar.

Køen foran idrætscentret var lang, men den bevægede sig stødt fremad, så ingen nåede at fryse i februarkulden. De mindste var fascinererede af Jan Grønbæk og hans karakteristiske høje, røde hat, og et par mønter blev puttet i sparebøssen bag spillemandens kørestol.

Inde på bazaren sværmede de mange gæster sig rundt nærmest som myrer på myretue, og antallet af betalende gæster kom bag på arrangør og indehaver af JyskBazar, Louise Riddershom.

- Jeg har endnu ikke tal på, hvor mange der har været, men det har været flere end forventet. Jeg ved godt, Haderslev er en stor by, men der har bare været et flow hele tiden, så det har været dejligt, siger hun.

Louise Riddersholm startede med at arrangere markeder for tre år siden, fordi hun, som hun selv siger simpelthen bare elsker dem og kæresten syntes, at hun tog til for mange.

- Nu er han jo så selv udenom, at jeg kommer på flere end før, siger hun med et grin.

Annonce

- Jeg har endnu ikke tal på, hvor mange der har været, men det har været flere end forventet. Jeg ved godt, Haderslev er en stor by, men der har bare været et flow hele tiden, så det har været dejligt.

Louise Riddersholm, indehaver af JyskBazar.
Selvom de er kollegaer til hverdag ville Mai Halberg og Line Jürgensen gerne bruge søndagen på at sælge tøj med deres døtre Cecilie og Marlie. Foto: Jacob Schultz

Et halvt ton LEGO

Ved en af standene står flere store og farverige LEGO-figurer. Det er Jytte Chrestesen fra Brørup, der sammen med sin mand samler på det verdensberømte legetøj som glæder mange børn - og voksne. Jyttes mand har samlet siden barnsben, og selv er hun hoppet med på LEGO-vognen for nogle år tilbage.

- Jeg tror, vi har op mod 600-700 kilo LEGO, siger hun.

Jytte og hendes mand sælger LEGO på forskellige markeder rundt omkring. De sorterer jævnligt i klodserne, og finder vejledningerne der passer til, så de kan sælge det. Jytte mener, at næsten alt deres tid går med det.

- Børnebørnene er så glade for det og ser altid frem til at komme ned til os. De bruger ikke tid på computer eller fjernsyn, når de er ved os, siger hun.

700 kilo LEGO - det er alligevel en sjat.

Det var næsten ikke til at se badminton og håndbold-stregerne i hallen for bare mennesker. Foto: Jacob Schultz

Veninder sælger tøj og sko

To kvinder står sammen med deres døtre i en stand, hvor tøj, sko og lamper stjæler billedet. De er de to veninder og kollegaer, Mai Halberg og Line Jürgensen og deres døtre Cecilie og Marlie, der har tømt loft og kældre for alt overskydende.

Døtrene Cecilie og Marlie bærer en lille pung om halsen, og de satser på, der kommer lidt penge i i løbet af dagen.

- Udover tøj, der er blevet for småt, så er der også udstyr fra skiftende fritidsaktiviteter, siger Mai Halberg og peger på et spejdersæt, der ligger på standen.

Ifølge kvinden bag børnebazaren, Louise Riddersholm, så er der mange forskellige slags kræmmere i Haderslev søndag. Der er de 'rigtige kræmmere', som tager rundt flere gange om året, og så er der andre, der har fået tømt loftet, og køber en stand, hvor de kan sælge deres ting.

Udover Haderslev har Louises bazar også været i Kolding, Esbjerg, Ølgod og en række andre syd og sønderjyske byer.

Mila på to får hjælp af sin mormor Maria til at give spillemanden en lille skilling. Foto: Jacob Schultz
Sko i mange former og farver. Foto: Jacob Schultz
Jytte Chrestesen og hendes mand bruger næsten al deres tid på LEGO. Foto: Jacob Schultz
Flere hundrede mennesker på jagt efter tøj, nips og legetøj besøgte søndag formiddag kræmmer- og baby-bazar i Haderslev Idrætscenter. Foto: Jacob Schultz
Flere hundrede mennesker på jagt efter tøj, nips og legetøj besøgte søndag formiddag kræmmer- og baby-bazar i Haderslev Idrætscenter. Foto: Jacob Schultz
Flere hundrede mennesker på jagt efter tøj, nips og legetøj besøgte søndag formiddag kræmmer- og baby-bazar i Haderslev Idrætscenter. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Forsiden netop nu
EfB

Genlæs liveblog: EfB taber 1-3 til FCK

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce