Annonce
forside

Folkeafstemning er et politisk cirkusforslag

Andy Pedersen

Læserbrev: Lige som jeg troede, at jeg havde set det værste i havne-debatten, blev jeg straks klogere. En tidligere byrådskandidat for Dansk Folkeparti foreslår nu, at vi skal have en folkeafstemning om havnens fremtid. Jeg er ganske enkelt rystet.

Har vi ikke snart blæst den her fjer op til en kæmpe landbrugspark, som ikke er set mage syd for Kongeåen? En folkeafstemning vil være rendyrket populisme. Vi kan ikke afholde folkeafstemninger, hver gang mere end to håndfulde borgere og Elvis Comic er mod et visionært tiltag i byrådet og udtrykker det i lokalspalterne - det vil være umyndiggørelse af vores byrådspolitikere.

Hvad er meningen med et byråd, hvis vi nu skal til at afholde valg om tiltag, der er større end anlæggelsen af lyskryds her og en ekstra hjemmehjælper der? Man skulle tro, at vi havde større og vigtigere ting at give os til i Kolding Kommune end at opstille et politisk cirkus som det her. Det er gødning til politikerleden, at man vil spilde befolkningens tid på denne måde.

Så hånden på hjertet: Stop nu det politiske pjat omkring havnedebatten. Vi har ikke den ønskede befolkningstilvækst, og jeg kan godt forstå, hvis den politiske kreds i Kolding fremstår en smule latterlige i øjnene på andre kommuners borgere efterhånden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Annonce