Annonce
Danmark

Folkebevægelsen mod EU er slidt og delt i sag om opstilling

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
EU-kritikkerne skal genopfinde sig selv uden plads i EU-Parlamentet. Men bevægelsen er slidt og i pengenød.

Det skulle have været Danmark, der forlod unionen, men i stedet blev det Folkebevægelsen mod EU, der efter 40 år måtte forlade Bruxelles.

Medlemmerne er delt i spørgsmålet om, hvorvidt de skal genopstille, efter at spidskandidat Rina Ronja Kari trak sig efter nederlaget i maj.

I weekenden holder bevægelsen landsmøde, hvor medlemmerne skal diskutere fremtiden uden sæde i EU-Parlamentet og uden de millioner af kroner, der følger med.

- Vi var skuffede, forvirrede og forkølede efter valget. Men vi kæmper selvfølgelig videre, selv om vi lige skal finde vores mærkesager, og hvor mange vi skal have, siger Susanna Dyre-Greensite, der er talsperson.

Hvis medlemmerne på landsmødet beslutter at genopstille om fem år, skal de samle over 70.000 vælgererklæringer på 18 måneder. Det ventes at blive meget svært. Susanna Dyre-Greensite regner ikke med, at de når til enighed endnu.

- Organisationen skal gerne være stærkere først. Nogle mener, at vi skal i gang med det samme, men mange mener, at vi skal være afventende, siger hun.

Der skal altså ske noget "afgørende nyt" ifølge landsledelsen, der er på valg søndag. Ved den lejlighed skal der vælges en ny forperson, og ledelsen skæres ned til 15.

Susanna Dyre-Greensite regner med at "stille sig selv til rådighed", alt efter hvilken profil der efterspørges. Selv er hun 24 år, uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet og født og opvokset i San Francisco, USA.

Hun er én af favoritterne til posten.

Ved valget i maj fik Folkebevægelsen mod EU 3,7 procent af stemmerne. I 2014 fik den 8,1 procent af stemmerne.

Flere faktorer i valgkampen bidrog til nederlaget. Enhedslisten stillede op, europaparlamentsvalget faldt sammen med folketingsvalget, og rodet med brexit gjorde folk usikre på en dansk udtræden af unionen, lyder forklaringen.

I en evaluering af valgkampen beskriver folkebevægelsen selv, at den er "lidt slidt", og at det ikke er lykkedes at "få den bredde, det rodfæste og den udbredelse, der gjorde, at vi kunne samle nye unionsmodstandere op".

Dette valg handlede i langt højere grad end tidligere om, hvad EU kunne bruges til fremfor et rent ja eller nej til unionen.

Det blev eksempelvis et problem for Folkebevægelsen mod EU, at unionen blev "talt op" som et forum, der kunne gøre en afgørende positiv forskel i klimakampen.

- Vores manglende klimasvar var med til, at vi tabte de unge, lyder det i evalueringen.

Desuden er EU-modstanden i Danmark historisk lav for tiden, og alligevel var en dansk udtræden af EU en af de mest fremtrædende mærkesager for bevægelsen.

Med folkebevægelsens exit er der ikke længere nogen EU-parlamentarikere, der støtter en dansk udtræden af EU.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Hul igennem til ny vandrutsjebane

Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Indland

Henriette Zobel er død 

Annonce