Annonce
Danmark

Folkebevægelsen mod EU er slidt og delt i sag om opstilling

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
EU-kritikkerne skal genopfinde sig selv uden plads i EU-Parlamentet. Men bevægelsen er slidt og i pengenød.

Det skulle have været Danmark, der forlod unionen, men i stedet blev det Folkebevægelsen mod EU, der efter 40 år måtte forlade Bruxelles.

Medlemmerne er delt i spørgsmålet om, hvorvidt de skal genopstille, efter at spidskandidat Rina Ronja Kari trak sig efter nederlaget i maj.

I weekenden holder bevægelsen landsmøde, hvor medlemmerne skal diskutere fremtiden uden sæde i EU-Parlamentet og uden de millioner af kroner, der følger med.

- Vi var skuffede, forvirrede og forkølede efter valget. Men vi kæmper selvfølgelig videre, selv om vi lige skal finde vores mærkesager, og hvor mange vi skal have, siger Susanna Dyre-Greensite, der er talsperson.

Hvis medlemmerne på landsmødet beslutter at genopstille om fem år, skal de samle over 70.000 vælgererklæringer på 18 måneder. Det ventes at blive meget svært. Susanna Dyre-Greensite regner ikke med, at de når til enighed endnu.

- Organisationen skal gerne være stærkere først. Nogle mener, at vi skal i gang med det samme, men mange mener, at vi skal være afventende, siger hun.

Der skal altså ske noget "afgørende nyt" ifølge landsledelsen, der er på valg søndag. Ved den lejlighed skal der vælges en ny forperson, og ledelsen skæres ned til 15.

Susanna Dyre-Greensite regner med at "stille sig selv til rådighed", alt efter hvilken profil der efterspørges. Selv er hun 24 år, uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet og født og opvokset i San Francisco, USA.

Hun er én af favoritterne til posten.

Ved valget i maj fik Folkebevægelsen mod EU 3,7 procent af stemmerne. I 2014 fik den 8,1 procent af stemmerne.

Flere faktorer i valgkampen bidrog til nederlaget. Enhedslisten stillede op, europaparlamentsvalget faldt sammen med folketingsvalget, og rodet med brexit gjorde folk usikre på en dansk udtræden af unionen, lyder forklaringen.

I en evaluering af valgkampen beskriver folkebevægelsen selv, at den er "lidt slidt", og at det ikke er lykkedes at "få den bredde, det rodfæste og den udbredelse, der gjorde, at vi kunne samle nye unionsmodstandere op".

Dette valg handlede i langt højere grad end tidligere om, hvad EU kunne bruges til fremfor et rent ja eller nej til unionen.

Det blev eksempelvis et problem for Folkebevægelsen mod EU, at unionen blev "talt op" som et forum, der kunne gøre en afgørende positiv forskel i klimakampen.

- Vores manglende klimasvar var med til, at vi tabte de unge, lyder det i evalueringen.

Desuden er EU-modstanden i Danmark historisk lav for tiden, og alligevel var en dansk udtræden af EU en af de mest fremtrædende mærkesager for bevægelsen.

Med folkebevægelsens exit er der ikke længere nogen EU-parlamentarikere, der støtter en dansk udtræden af EU.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce