Annonce
Varde

Folkedanserne forbereder landets største svingom i Varde og Ølgod

Så kom det store landsstævneflag. Til venstre ses Dorthe Albertsen fra Varde & Omegns Folkedanserforening. Til højre ses Jørgen Jul Pedersen og Selma Christensen fra Ølgod Folkedansere. I midten af marts holdes der informationsmøde for de frivillige, der skal få dansen og musikken til flyde til juli, når landsstævnet afvikles i hovedsageligt Varde. Privatfoto

Som en symbolsk handling, så fik Varde & Omegns Folkedanserforening og Ølgod Folkedansere overrakt det store røde flag, som tegn på, at de er værter ved Landsstævnet til sommer. Op mod 1.000 folkedansere forventes at deltage.

Varde/Ølgod/Tinghøj: Normalt er det kutyme, at det store landsstævneflag overrækkes til den nye værtsby i forbindelse med afslutningen af Landsstævnet. Et landsstævne for folkedans, som seneste blev afviklet i Køge i 2017. Men på daværende tidspunkt havde ingen værtsby meldt sig, hvorfor det store røde landsstævneflag var hjemløs.

Men så meldte Varde & Omegns Folkedanserforening og Ølgod Folkedansere sig som værtsbyer for Landsstævne Varde 2019, som afvikles fra den 15. til den 19. juli. Og tirsdag aften i Tinghøj Forsamlingshus med deltagelse af cirka 100 folkedansere fik de to værtsforeninger overrakt stævneflaget. Nu er der ingen vej tilbage.

Birte Agerbo, der er formand for Varde & Omegns Folkedanserforening, ser frem til landsstævnet. Hun forventer, at der kommer op mod 1.000 folkedansere. Og langt de fleste indkvarteres på Sct. Jacobi Skole, hvor arrangørerne indretter en campingplads på de grønne arealer.

- Det bliver en utrolig festlig uge med masser af dans og musik. Og vi håber på godt vejr, så vi kan vise vores dans og dragter, siger Birte Agerbo.

Annonce

Det bliver en utrolig festlig uge med masser af dans og musik. Og vi håber på godt vejr, så vi kan vise vores dans og dragter.

Formand Birte Agerbo, Varde & Omegns Folkedanserforening

Vores kulturarv

Og for hende er det ikke bare tant og fjas.

- Det er en del af vores kulturarv. Det vedkommer alle, siger Birte Agerbo med henvisning til både dansen, egnsdragterne og spillemandsmusikken.

I løbet at hele ugen vil der være et væld af aktiviteter. Ikke kun i Varde og Ølgod, men også i Blåvand. Og tirsdag den 16. juli er der et stort arrangement i Smedeværkstedet, hvor alle er velkommen til at få en svingom.

Folkedansen har trange kår, hvilket skal ses i lyset af landsstævnet i 2000 i Esbjerg. Da deltog imponerede 5.000 folkedansere.

- Så landsstævnet er rigtig vigtig. Det er et kæmpe vindue for os at vise folkedansen, siger Birte Agerbo.

Landsstævnet arrangeres et samarbejde mellem de to lokale værtsforeninger, Folkedans Danmark og Spillemandskredsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce