Rødekro: Efter et halvt års forsinkelse kan årets kulturpris i Rødekro endelig blive uddelt den 20. oktober.
Prisen går i år til skuespiller Bodil Jørgensen, som blandt andet er kendt fra serien Badehotellet, fra filmene Hvidsteen-gruppen og De forbandede år samt fra teater og andre forskellige kunstneriske og kulturelle sammenhænge.
Grænselandet er for Bodil Jørgensen også en personlig familiehistorie. Hendes farmor var slesviger, opvokset i Jaruplund. Nogle af brødrene deltog som soldater i første verdenskrig, én levede under jorden i flere år og en anden blev nazist.
Overrækkelsen finder sted tirsdag den 20. oktober kl.15.30 på Rødekro Bibliotek. Og senere på dagen kl.19.30 fortæller Bodil Jørgensen på Hotel Røde-Kro om sit liv og virke.
Her pointerer bestyrelsen for Rødekro kulturpris, at de følger udviklingen om eventuelt restriktioner og lempelser fra sundhedsmyndigheder efter den 4. oktober.