Annonce
Tønder

Folkekirke-medlemmer slipper billigere i skat

Når Emmerlev som forholdsvis lille sogn skiller sig ud med godt 2,7 mio. kr. skyldes det en forventet anlægsinvestering på 1,5 mio. kr, til et nyt graverhus i forbindelse med kirken.

Kirkeskatten i Tønder Kommune sænkes fra 1,18 til 1,16 procent. Et medlem eller en husstand med en årsløn på 300.000 kr. slipper fem kroner billigere om måneden.

TØNDER: Hvis du er medlem af folkekirken og bosat i Tønder Kommune, kan du se frem til en skattelettelse næste år.

Det er der i hvert fald lagt op til, efter at Tønders kommunalpolitikere torsdag aften ikke kun godkendte det kommunale budget for 2016, men ved samme lejlighed også nikkede ja til næste års kirkelige ligning.

Provstiudvalget lægger her op til en opkrævning af kommunal kirkeskat på samlet lige over 51 mio. kr. Det betyder, at kirkeskatteprocenten i kommunen kan nedsættes fra de nuværende 1,18 pct. til 1,16 pct. i 2016. Det er faktisk andet år i træk, at kirkeskatten får et nøk nedad. Også i indeværende år oplevede medlemmerne af folkekirken en skattelettelse på 0,02 procent.

- Det er den vej, vi gerne vil gå, og det signal, vi gerne vil sende. Vi er forsigtigt optimistiske med hensyn til vores økonomi, og det vil vi gerne lade medlemmerne komme til gode, forklarer provst Thala Juhl Holm, Mjolden.

Fem kroner

Skattelettelsen på 0,02 procent vil hos en borger/husstand med en skattepligtig årsindkomst på 300.000 kr. på årsbasis udgøre 60 kroner. Det svarer til en femmer om måneden.

Efter at Tirslund og Toftlund er blevet samlet i et sogn, er der i Tønder Provsti nu 30 kirker og 29 sogne. Det er forholdsvis mange og samtidig forklaringen på, at Tønder Kommune med en kirkeskatteprocent på 1,16 procent i 2016 fortsat ligger i den dyreste tredjedel af skalaen. Landsgennemsnittet ligger ifølge den seneste opgørelse ved 0,88 procent.

Annonce

Så meget bruger de enkelte sogne

Kirkekasserne dækker driften af kirkerne og kirkegårdene samt det tilknyttede personale, dog med undtagelse af præstelønningerne. Provstiets opgørelse over de 29 sogne i Tønder Kommune viser følgende udgiftsfordeling (samlet sum 49,3 mio. kr.):

1. Tønder sogn 6,8 mio. kr.

2. Løgumkloster 4,8 mio. kr.

3. Skærbæk 3,3 mio. kr.

4. Toftlund/Tirslund 3,3 mio.

5. Emmerlev 2,7 mio. kr.

6. Møgeltønder2,5 mio. kr.

7. Brøns 2,2 mio. kr.

8. Ballum 2,2 mio. kr.

9. Agerskov 2,0 mio. kr.

10. Brede 1,5 mio. kr.

11. Bedsted 1,5 mio. kr.

12. Døstrup 1,5 mio. kr.

13. Nr. Løgum1,5 mio. kr.

14. Rømø 1,4 mio. kr.

15. Hostrup 1,3 mio. kr.

16. Vodder 1,1 mio kr.

17. Abild 1,0 mio. kr.

18. Rejsby 904.8150 kr.

19. Hjerpsted 876.065 kr.

20. Arrild 835.645 kr.

21. Højst 815.076 kr.

22. Mjolden 790.460 kr.

23. Højer 775.229 kr.

24. Ubjerg 678.800 kr.

25. Branderup 645.000 kr.

26. Sønder Skast 631.000 kr.

27. Randerup 558.000 kr.

28. Daler 517.861 kr.

29. Visby 516.765 kr.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce