Annonce
Indland

Folkemøde på Himmelbjerget er tilbage efter 175 års pause

Flemming Krogh/Ritzau Scanpix
Demokratiets Folkemøde følger i Steen Steensen Blichers fodspor og sætter demokratiets tilstand under lup.

Bornholm har Folkemødet, Nykøbing Mors har Kulturmødet og Hirtshals Naturmødet.

Og nu kommer endnu et møde til samlingen - Demokratiets Folkemøde på Himmelbjerget i det midtjyske søhøjland.

- Vi kalder det demokratiets folkemøde, fordi vi vil tage temperaturen på, hvordan demokratiet egentlig har det, siger en af initiativtagerne, Claus Leick.

Han er medlem af byrådet i Skanderborg for partiet SF. Men folkemødet på Himmelbjerget er upolitisk, understreger han.

Idéen med at holde et folkemøde på Himmelbjergets top er faktisk ikke helt ny.

Den går helt tilbage til august 1839, da digterpræsten Steen Steensen Blicher holdt det første af en række folkemøder i de naturskønne omgivelser.

Himmelbjergfesten, som mødet blev kaldt dengang, voksede gennem årene og tiltrak tusinder af mennesker.

I 1844 - for 175 år siden - blev festerne på toppen af det midtjyske søhøjland indstillet.

Få år senere - 5. juni 1849 - underskrev kong Frederik 7. landets første frie forfatning, Grundloven.

Det 25 meter høje tårn på Himmelbjerget blev rejst til minde om "Grundlovens giver".

- Vi er mange, der har snakket om, at der burde være et folkemøde igen på Himmelbjerget med den historie, stedet har, siger Claus Leick.

Blandt oplægsholderne på det første møde er tidligere radikal minister Marianne Jelved og en række debattører og mediepersoner.

Blandt andre chefredaktør for Mandag Morgen Lisbeth Knudsen og tidligere direktør for DR Nyheder Ulrik Haagerup.

- Vi skal også snakke fake news og sociale medier. Er det i virkeligheden mere skidt end godt for demokratiet, siger Claus Leick.

Spørgsmål: Der er efterhånden mange folkemøder. Risikerer det her ikke at drukne i mængden?

- Vores ambition er ikke at vælte Himmelbjerget. Vi starter i det små og har ikke en stor økonomi på spil.

- Hvis der så er opbakning til det, er vi klar til at fortsætte og videreudvikle det til næste år, siger Claus Leick.

Demokratiets Folkemøde afholdes søndag 18. august, og det er gratis at deltage.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce