Annonce
Kultur

Folkene bag Give Open Air satser at gennemføre grundlovsfest - men de har også en alternativ plan

Bestyrelsen bag Give Open Air håber og forventer at der kan danses og synges med på kunstnernes optrædener til endagsfestivalen grundlovsdag, men afviklingen afhænger af myndighedernes retningslinjer. Arkivfoto: Jim Hoff
Myndighedernes retningslinjer kommer igen i år til at afgøre afviklingen af Give Open Air. Hvis det ikke bliver muligt at holde en fest for 2000 mennesker , har bestyrelsen bag alternative muligheder klar.

Give: Arrangørerne bag Give Open Air håber og regner fortsat med at kunne invitere op til et par tusinde mennesker til endagsfestival i Gullestrups Have ved Huset 5. juni.

- Indtil vi får andet at vide, kører vi videre, som om vi kan holde Give Open Air. Vi følger 100 procent vejledningerne, som bliver udstukket til os. Vi regner med, at det bliver til noget, for cykelløbet, der køres sidst i juni, har heller ikke sagt stop. Vi kigger os omkring til Jelling Musikfestival og lignende og ser på, hvad de gør, fortæller bestyrelsesformanden for Give Open Air, Lise Andreasen.

Selv hvis det ikke bliver muligt at invitere omkring 2000 mennesker til musikalsk fest, sådan som det er planen lige nu, har bestyrelsen alternative idéer i ærmet.

- Lad os sige, at der kun kan være 500, så kan det være, at vi kan dele det op over flere dage. Det er sådan noget, vi har snakket om, men vi forbereder den helt almindelig afholdelse, indtil vi får at vide, at det ikke kan lade sig gøre. Uanset hvad holdet vi det med 100 procents garanti for, at der bliver sprittet af og alle de andre ting med restriktioner og så videre overholdes, siger Lise Andreasen.

Annonce

Ønsker afklaring hurtigst muligt

6. april sidste år blev 2020-udgaven af Give Open Air aflyst. Det skete, efter statsminister Mette Frederiksen samme dag havde meldt ud, at forbuddet mod større forsamlinger ville gælde helt frem til august. Sådan en melding er der ikke kommet i år. En række formænd for kulturudvalgene i flere kommuner i Region Syddanmark sendte for nyligt et åbent brev til kulturminister Joy Mogensen, hvori de opfordrer til, at der snarest kommer en udmelding om, hvorvidt eventbranchen kan forvente at afvikle udendørs begivenheder i 2021.

Det ønske deler Lise Andreasen.

- Vi forholder os til de retningslinjer, der bliver givet, men vi vil også gerne have, at der kommer nogle retningslinjer hurtigst muligt, så vi har noget at arbejde efter. De er nødt til at komme hurtigst muligt, for der er så mange leverandører og frivillige folk, der er involveret i det her, så man kan ikke bare 14 dage før sige: ”Okay, nu stabler vi det her på benene for 2000 mennesker”. Men så længe, vi ikke har fået svar, håber og satser vi på, at det bliver til noget, siger hun.


Vi kigger os omkring til Jelling Musikfestival og lignende og ser på, hvad de gør.

Lise Andreasen, bestyrelsesformand Give Open Air


Ifølge bestyrelsesformanden handler en afklaring især om økonomi og tidsfrister, så de professionelle leverandører, der står for scenetelt, toiletter, hegn og lignende, ikke laver andre aftaler og ved, hvad de kan forvente af indtægter.

Størstedelen af de personer, som købte billet til sidste års Give Open Air, har valgt at beholde den, fremfor at få pengene tilbage.

- Normalvis sælger vi de sidste billetter to måneder, inden arrangementet holdes. Der kom corona allerede i marts, så vi gik ikke i gang med den sidste fase for at sælge billetterne, forklarer Lise Andreasen.

Annonce

- Vigtigt for Give

Efter sidste års aflysning meldte Give Open Air få uger senere ud, at man arbejdede på at kunne præsentere de samme musikere i 2021, som skulle have optrådt i 2020. Det ser ud til kunne lykkes.

- Som det ser ud lige nu, så er alle dem, der har sagt ja sidste år, på programmet igen i år, men derfor kan der stadig godt ske ændringer. Der er mange virksomheder, der må sige stop, fordi de ikke har råd til at køre videre. Det gælder også musikere, så vi ved det ikke med sikkerhed, men planen er at køre med samme program.

Dermed kan publikum efter alt at dømme se frem til at høre kunstnere som Poul Krebs, Djämes Braun og Specktors, Midt Om Natten og Queen Machine.

- Vi vil gøre vores bedste for, at det bliver afholdt, fordi vi mener, det er vigtigt for Give som by og for Give omegn, at vi som den lille by i Vejle Kommune holder fast og har vores fællesskab der. Det er noget af det, der er allervigtigst for os. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så kan det ikke lade sig gøre, og så må vi udsætte det igen, men vi giver ikke bare lige op. Vi vil have en fest, siger Lise Andreasen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Trekantområdet For abonnenter

Sex i en hemmelig verden: Alle slags mænd mødes i skoven - også dem med vielsesring og autostol på bagsædet

Annonce