Annonce
Esbjerg

Folkeskoleelever i Esbjerg Kommune skal inddrages endnu mere

Hver repræsentant fra de seks kommuner skulle ud af Lego bygge fremtidens folkeskole. Jakob Lose byggede en flyvemaskine med en Lego-mand i, som skulle symbolisere en folkeskoleelev. Arkivfoto

Esbjerg: De seks største kommuner var fredag til debat og underskrivning af en ny aftale med Danske Skoleelever til Folkemødet på Bornholm. Den nye aftale betyder, at kommunerne vil øge arbejdet med at inddrage eleverne både i undervisning og i skolerne som helhed. Jakob Lose (V), byrådsmedlem og medlem af Børn & Familieudvalget, var repræsentanten fra Esbjerg Kommune.

- Vi vil gerne arbejde videre med øget elevinddragelse, for I Esbjerg Kommune vil vi have, at elevernes stemmer bliver hørt. Til næste møde vil vi tale med eleverne om, hvilke emner eleverne ikke føler sig hørt i lige nu, så vi kan finde ud af, hvor skoen trykker. Vi hører eksempelvis jævnligt, at eleverne gerne vil inddrages endnu mere i tilrettelæggelsen af undervisning i forhold til, hvordan vi kan gøre det bedre og smartere, selvfølgelig indenfor de rammer, vi har, siger Jakob Lose.

Esbjerg Kommune Fælleselevråd, der er en nedsat gruppe, som arbejder for en bedre skolegang for alle elever i kommunen, mødes flere gange om året med kommunens politikere. I den nærmeste fremtid vil de debattere ordblinde elever i Esbjerg Kommunen til et af møderne.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Udendørs designerlampe revet ned og stjålet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce