Annonce
forside

Folkeskolen i Esbjerg Kommune

Læserbrev: Hvad ser man som politiker og borger, når man betragter det kommunale landskab og specielt fokuserer på kommunens skolevæsen?

Ser man fortrinsvis en omkostningstung driftsenhed eller virksomhed, som beslaglægger ressourcer og fokus, på bekostning af de øvrige opgaver som trænger sig på i kommunen?

Eller ser man primært en kulturinstitution, som skal danne og uddanne vores børn og sikre det danske fællesskab både lokalt og nationalt?

De fleste vil nok mene, at ingen ser sagen så unuanceret.

Når jeg alene ser på handlingerne omkring folkeskolen i kommunen de sidste godt 4 år, forekommer det mig ikke desto mindre, at det er driftsstanken, der har domineret, fordi vi har set:

Den største centralisering i skolevæsenets historie,

En markant reduktion i antallet af selvstændige skoler.

En tilsvarende markant reduktion af lokal entydig skoleledelse.

Etablering af topstyret ledelse.

Overvældende fokus på organisation, struktur og målepunkter.

Udviskning af de enkelte skolers identitet i form af navneforvirring.

Jeg kunne ønske, at Børn & Familie-udvalget her et år inde i den nye valgperiode stoppede op og overvejede, hvordan vi får genskabt balancen mellem det faglige niveau, det administrative - og det folkevalgte niveau.

Et dynamisk og frugtbart samspil mellem de tre parter forekommer nemlig gennem skolevæsenets historie at have været en væsentlig forudsætning for skolevæsenets trivsel og udvikling, og garant for en god balance mellem visioner, indhold og struktur.

Ingen af de tre parter besidder "de vises sten", men når der eksisterer et respektfuldt og tillidsfuldt samarbejde, viser historien, at Esbjerg skolevæsen har styrken til at være blandt de fremmeste i Danmark.

Og lige et ønske mere til Børn & Familie udvalget.

Jeg ser meget gerne, I offentliggør et par målepunkter for de sidste godt fire års politiske virke.

Hvordan har udviklingen været i antallet af privatskoleelever?

Hvordan ser det ud med antallet af ledelsesskift skole for skole i perioden?

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce