Annonce
forside

Folkeskolen skal styrkes

Læserbrev: Folkeskolerne i Haderslev Kommune er udfordrede. Faldende børnetal presser økonomien, og fra flere sider bliver der i øjeblikket helt berettiget slået alarm. Det er nødvendigt, at vi handler her og nu.

Jeg ser gerne, at vi snarest muligt får kigget på tildelingsmodellen, og jeg har et ønske om, at vi får afsat midler, som kan bruges til at hjælpe skoler, der står med helt særlige udfordringer.

Jeg ønsker at omlægge de økonomiske midler, således at den almene folkeskole styrkes, og jeg ønsker ved de forestående budgetforhandlinger at styrke hele børneområdet.

Lad os sætte fokus på kerneopgaven: Undervisning og dannelse. Vi må se på, om vi bruger ressourcer på noget, der ikke understøtter denne kerneopgave og kigge på, om noget med fordel kan gøres anderledes.

Lad os få indgået en lokalaftale med lærerne, der kan sikre ro. Lad os vise medarbejderne tillid. Vi kan godt tillade os at have forventninger til dem. Jeg ved, de kan løse opgaven.

Vi skal have antallet af vikarer sat ned og i stedet øget antallet af fastansatte. Vi skal prioritere to-voksenordninger højt.

Jeg tror på, at vi kan lykkes med at skabe en god folkeskole, hvis vi står sammen. Jeg er klar til at gå forrest og håber, mange vil følge med.

Vi kan ikke skabe mirakler her og nu, men jeg er overbevist om, at vi kan få vendt udviklingen. Det skylder vi elever, forældre og medarbejdere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce