Annonce
Danmark

Folketinget blev vildledt om miljøeffekt ved stort elkabel

Der var regnet på miljøeffekten af Viking Link, selv om den tidligere energiminister sagde det modsatte.

Da tidligere energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) for to år siden gav tilladelse til at etablere Viking Link, fortalte han, at der ikke var regnet på elkablets sorte effekt på miljøet.

Men nu kan Jyllands-Posten fortælle, at Energiministeriet rent faktisk havde fået en beregning tilsendt fra Energinet, som viste, at "CO2-niveauet øges" med 2,5 millioner tons årligt på grund af Viking Link.

Uanset formulerede Energiministeriet og Energistyrelsen et svar om, at "der er ikke foretaget en samlet CO2-beregning", da ministeren dagen efter at have godkendt kablet blev spurgt af DR, hvordan det ville påvirke CO2-udledningen.

Og da Folketinget spurgte ministeren om det samme, svarede han, at der ikke var regnet på det.

Da CO2-regnestykket senere kom frem, understregede Lars Chr. Lilleholt, at "oplysningen hverken var tilgået ham eller ministeriet".

Men det var den altså, fortæller Jyllands-Posten.

Den nuværende klimaminister, Dan Jørgensen (S), siger, at Folketinget har fået et svar, som er "ikke retvisende".

- Jeg har indskærpet over for ministeriet, at jeg finder det kritisabelt, siger han ifølge Jyllands-Posten.

I en skriftlig kommentar siger Lars Chr. Lilleholt, at "det er utilfredsstillende, at der ikke bliver givet korrekte oplysninger".

- Jeg regner med, at ministeren nu gør alt, hvad han kan, for at det ikke sker igen, siger han ifølge avisen.

Viking Link er et kabel mellem Danmark og Storbritannien, som skal sende strøm til Storbritannien.

Kablet står ifølge Jyllands-Posten til at øge CO2-udledningen, fordi billigere, tysk kulkraft, som forurener mere, vil gå gennem ledningen og erstatte britisk naturgas.

Blot tre til fire procent af strømmen gennem kablet vil komme fra Danmark, vurderer forskere på Aalborg Universitet ifølge avisen.

Energistyrelsen venter, at Viking Link fra 2030 vil bidrage til at reducere CO2-niveauet.

/ritzau/

Annonce
Link til Jyllands-Postens artikel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce