Annonce
Indland

Folketinget opfordres til at stramme regler for nye partier

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Det skal være sværere at blive opstillet til Folketinget, lyder det enstemmigt fra flere erfarne politikere.

Det er blevet for nemt at blive opstillet til Folketinget, og derfor bør kravet til antallet af underskrifter for nye partier strammes.

Det er det enslydende budskab fra en række af landets politiske veteraner efter valgkampen, hvor der var 13 partier på stemmesedlen - det højeste antal i et kvart århundrede.

Det skriver Berlingske onsdag.

Opfordringen kommer, efter at indsamlingen af vælgererklæringer er blevet gjort digital. Blandt andet det nye parti Klaus Riskær Pedersen har fundet ud af, hvordan man kan omgå det, der skulle være en indbygget betænkningstid for vælgerne.

- Især Riskær Pedersens indsamling af vælgererklæringer og hans resultat med meget få stemmer, synes jeg, viser, at det er blevet for let (at blive opstillingsberettiget, red.).

- Og det kan jo blive langt værre næste gang. Måske er der 16 partier. Hvordan holder man så vælgermøder, og hvordan skal partilederrunderne være, siger Bertel Haarder til Ritzau.

Spørgsmål: Men Nye Borgerlige kom i Folketinget, mens Stram Kurs og Kristendemokraterne var tæt på. Det viser vel netop, at der var en legitim folkelig opbakning til de partier?

- Ja, og Kristendemokraterne har jo været i stand til at indsamle vælgererklæringerne på den gammeldags metode hver gang. Og det kunne Nye Borgerlige og Stram Kurs sikkert også.

- Det er det, at Klaus Riskær Pedersen som enmandsparti får adgang til partilederrunden og får en helt masse penge per stemme i fire år, jeg synes, er en provokation, siger han.

Konkret foreslår Haarder, at kravet til antallet af vælgererklæringer for at blive opstillet hæves til 40.000. Det er cirka dobbelt så mange som nu.

Tidligere partiledere som Uffe Ellemann-Jensen (V), Mogens Lykketoft (S), Holger K. Nielsen (SF) og Marianne Jelved fra De Radikale er enige om, at de nuværende regler bør ses efter.

- Det er et problem, at det er så nemt at stille op. Det er slet ikke meningen med det partisystem, vi har i Danmark, og vi risikerer, at alle mulige chanceryttere og folk, der lige pludselig dukker op, kan stille op. Det er ikke seriøst, siger Holger K. Nielsen til Berlingske.

Kristendemokraternes fungerende formand, Isabella Arendt, betegner det derimod som en "utroligt dårlig idé", og hun bakkes op af Pernille Vermund, leder af Nye Borgerlige, der som det eneste af de nye partier kom ind i Folketinget.

- Hvis man gør det endnu sværere, vil der være rigtig mange mennesker, der ikke føler sig hørt, siger Vermund til avisen.

Men det handler ikke om at holde nogen udenfor, mener Karen Ellemann, formand for Venstres folketingsgruppe. Hun støtter en stramning af reglerne for afgivelse af vælgererklæringer.

- Vi skal passe på, at det ikke bliver forsimplet, så det bliver sådan noget, man lige gør. Det er en stor ting at være et opstillingsberettiget parti, hvor der blandt andet følger offentlige midler med, siger hun til Ritzau.

Socialdemokratiets Henrik Dam Kristensen mener derimod, at man "skal passe på med at gøre det for vanskeligt", siger han til Berlingske.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce