Annonce
Danmark

Folketinget stopper fusk med vælgererklæringer

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Oven på et valg, hvor to partier omgik reglerne om vælgererklæringer uden konsekvens, er det gjort umuligt.

Folketinget har vedtaget en regelændring, der betyder, at det ikke længere er muligt at snyde med indsamling af vælgererklæringer. Loven blev vedtaget med 105 stemmer for og ingen imod.

Loven er gennemført, efter at partierne Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs begge omgik reglerne op til det seneste valg.

Reglerne for indsamling af vælgererklæringer byder, at der skal være en uges betænkningstids for underskrivere. Men der har ingen lovformelig konsekvens været ved at bryde reglen, hvilket begge partier gjorde.

Med den nye lov vil et uafhængigt valgnævn kunne stoppe og i sidste ende annullere et aspirerende partis indsamling af vælgererklæringer, hvis det bryder reglerne.

- Der har desværre været et hul i loven, så der har været mulighed for at snyde sig på stemmesedlen ved at omgår reglerne uden, at vi har haft mulighed for at gribe ind.

- Et enig folketing har ønsket at lukke det hul hurtigt, og det har vi gjort i dag, siger Social- og Indenrigsminister Astrid Krag (S).

Om det faktum, at man tidligere har lavet en lov uden sanktionsmuligheder, siger ministeren:

- På bagkant kan man undre sig over, at loven har været sådan, at man ikke har kunnet gribe ind. Men det bringer os ikke langt at kigge tilbage.

I loven har Folketinget været meget opmærksomme på, at den nye lov ikke skal kunne bruges til at undertrykke nye partier politisk ved at stikke en kæp i hjulet på deres indsamling af vælgererklæringer.

- Der er en klar armslængde her. Beslutninger om sanktioner skal træffes af Valgnævnet, der er uafhængigt og har en højesteretsdommer som formand. Så ingen - hverken Folketinget eller regeringen - kan misbruge det.

- Det er helt grundlæggende, at der ikke må kunne sås tvivl om det, siger Astrid Krag.

Partiet Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs fik henholdsvis 29.600 og 63.114 stemmer ved Folketingsvalget 5. juni. Det giver dem ret til millioner i partistøtte frem til næste valg.

Pengene vil partierne kunne beholde, på trods af at de omgik reglerne for indsamling af vælgererklæringer.

- Reglerne for partistøtte har ikke noget at gøre med den lov, vi har indført nu. Så længe partierne lever op til reglerne for partistøtte og bruger pengene inden for reglerne, så er det deres ret, siger Astrid Krag.


/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Varde For abonnenter

Borgmester om ulovligheder i børnehave: - Jeg har bedt mine direktører kigge sagen igennem

Annonce