Annonce
Danmark

Folketingets ledelse har drøftet omdiskuteret særlig rådgiver

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Statsminister Mette Frederiksen har ansat Martin Rossen som stabschef i en rolle, der er blevet kritiseret.

Folketingets Præsidium, der er den øverste ledelse, har onsdag drøftet den rolle, som statsminister Mette Frederiksens (S) særlige rådgiver Martin Rossen har fået.

Der kommer dog ikke en officiel udtalelse om drøftelserne, lyder det fra præsidiets pressetjeneste, da præsidiet "ikke har beslutningskompetencer" i forhold til emnet.

Rossen er tidligere sekretariatschef i Socialdemokratiet. Han er blevet indsat som stabschef i et nyoprettet politisk sekretariat i Statsministeriet.

Han er også blevet medlem af regeringens koordinationsudvalg og økonomiudvalg. Det er her, regeringens vigtigste beslutninger træffes. Medlemmerne af udvalgene er normalt folkevalgte.

Oppositionen og De Radikale har været kritiske over for den rolle, som Rossen har fået.

Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti har kaldt Mette Frederiksen i samråd om sagen.

I forhold til Martin Rossens rolle har Folketingets jurister allerede konkluderet, at der ikke er noget at komme efter juridisk.

Det har også vakt opsigt og undren, at Mette Frederiksen har lavet nye regler for regeringens rådgivere, hvilket sikrer Rossen en af de højeste lønninger nogensinde.

Rossens årsløn er på 1,23 millioner kroner inden pension. Medregnes den, får han ifølge DR Nyheder 1,44 millioner kroner.

Kritikere har kaldt det nye tiltag for en risiko for folkestyret. Og der stilles spørgsmål, om Rossen reelt kan sammenlignes med en vicestatsminister.

Det afviser Mette Frederiksen.

- Martin er ikke en vicestatsminister. Og havde jeg ønsket en vicestatsminister, så havde jeg udpeget sådan en. Så det er han ikke, siger Mette Frederiksen.

Hun kalder diskussionen for legitim.

- Jeg mener, det er en legitim diskussion, og jeg forstår godt, at Folketinget interesserer sig for det.

- Jeg har ikke på noget tidspunkt sagt, at der er tale om en vicestatsminister. Hvis jeg ville udpege en vicestatsminister, så havde jeg jo gjort det, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Esbjerg

Borgmester kalder partifælles selv-erklærede mærkesag for fuldstændig urealistisk: Vil koste 63,7 millioner kroner om året

Danmark For abonnenter

43 kommuner driver ulovlige solcelleanlæg: Nu risikerer investeringer for millioner at ryge i skraldespanden

Annonce