Annonce
Læserbrev

Folketingskandidat opstilling i Varde Kommune

Annonce

Læserbrev: Vi er nogle, der synes, at folkene bag folketingskandidat-opstillingen i Varde Kommune tænker noget kortsigtet i deres såkaldte ”langsigtede” plan. En langsigtet plan, der ser ud til at have til formål at finde et ”langtidsholdbart” folketingsmedlem. Det ser også ud som om, at man har besluttet sig for, at der ikke må være kontinuitet i det ønske, vi og andre har, nemlig at Varde Kommune til stadighed har et folketingsmedlem fra området, der sidder i folketinget. Venstre Varde lægger op til, at man skal acceptere, at man i 8-12 år ikke er repræsenteret i København, fordi det er den tid, man mener, at man skal bruge for at gøre en ukendt kandidat kendt. Efter disse 8-12 år så har man et folketingsmedlem fra Varde-området i en ”langtidsholdbar” periode, og derefter skal der måske gå 8-12 år en gang mere på at gentage processen med at gøre en ny ukendt kendt.

Det er vigtigt for alle dele af erhvervslivet – og herunder også turisme og landbrug – at der er sammenhæng i repræsentationen på Christiansborg. Der er ikke sammenhæng i det, som Venstre i Varde Kommune har besluttet sig for med ovennævnte plan.

Brug dog ”markedsføringsperioden” på de 8-12 år af nye, ukendte kandidater til at bruge mere og allerede kendte personer på stemmesedlen til Borgen, mens vi venter på, at de nye, ukendte bliver kendte.

Det er muligt, at Venstre i Varde Kommune kan vente på at få indflydelse på Christiansborg, men det kan erhvervslivet ikke. Den plan er en ommer.

Christian Anneberg. Arkivfoto: Christer Holte
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Ryttere mødes uden hest

Sport

Esbjerg taber nedrykkerbrag til Silkeborg

Annonce