Annonce
Esbjerg

Folketingsmedlem drager miljøminister ind i sag om giftige PFAS-stoffer fra brandskolen: Bekymret for fiskere og østers-samlere i Vadehavet

Folketingsmedlem Anders Kronborg (S) har nu stillet spørgsmål til miljøminister Lea Wermelin (S) om de giftige stoffer i Vadehavet. Arkivfoto: RedStar.
Folketingsmedlem for Esbjerg & Fanø, Anders Kronborg (S), har stillet spørgsmål til miljøministeren efter at det er kommet frem, at det giftige stof PFOS er blevet fundet i fisk i Vadehavet. Han er bekymret for, at fiskere og østers-samlere kan være i sundhedsfare på grund af udbredelsen af stoffet fra den gamle brandskole i Esbjerg.

Alle alarmklokker bør bimle og bamle, efter at det er kommet frem, at det særdeles giftige og sundhedsfarlige stof PFOS, der tidligere blev anvendt i blandt andet brandsluknings-skum, er fundet i fisk i Vadehavet.

Det mener det socialdemokratiske folketingsmedlem for Esbjerg & Fanø, Anders Kronborg (S), der er medlem af Folketingets miljøudvalg. Han har nu stillet spørgsmål til miljøminister Lea Wermelin om forureningen i Esbjerg.

- Vadehavet er internationalt beskyttet og en del af UNESCOs verdensarv – Danmark har i forhold til Vadehavet store internationale forpligtigelser. Desuden er der mange turister og borgere, som indsamler østers i Vadehavet, ligesom der er mange borgere, der fisker fra kajkanten ved Esbjerg Havn og fra kysten, siger Anders Kronborg.

Annonce

I flere år har Esbjerg Kommune været bekendt med, at det giftige og stærkt sundhedsskadelige stof PFOS, som lige nu jagtes landet over, er fundet i fisk. Stoffet kan meget vel stamme fra den gamle brandskole-grund på Uglviggårdsvej, nu kursus- og træningscenter RelyOn Nutec og derfra være ført med Uglvig Bæk, der løber ud i Novrup Bæk og videre ud i Vadehavet.

Således betegnes kystvandområde Grådybs kemiske tilstand som dårlig, "hvilket skyldes indhold af kviksølv, BDE og PFOS i fisk". Målinger af de kemiske stoffer overstiger gældende miljøkvalitetskrav, hedder det videre i rapporten.

Usand oplysning?

Esbjerg Kommune er i øjeblikket udsat for massiv kritik i sagen om de giftige PFAS-stoffer, der har været almindelige at anvende i brandskum på grund af stoffernes evne til at danne en varme-resistent hinde over ilden, der kvæler den.

Indtil 2007 havde den daværende ejer af brandskolen, Falck Safety Services, en tilladelse til at udsprøjte overskydende vand og overfladevand på et grønt areal, og da den udløb fortsatte brandskolen sin praksis frem til 2018.

Esbjerg Kommune har hidtil oplyst, at man først i 2018 og ved et tilfælde blev opmærksom på, at der stadig blev sprøjtet vand ud, og derfor påbød man den daværende ejer af brandskolen, Falck Safety Services, at tilslutte sig spildevandsnettet med vilkår om at overholde nogle grænseværdier for stoffet tilstedeværelse i spildevandet - noget, som hverken den daværende ejer eller den nuværende, RelyOn Nutec, dog har kunnet overholde på noget tidspunkt siden tilslutningen til spildevandsnettet i andet kvartal 2019.

Problemet med tilkoblingen er, at Din Forsynings renseanlæg, Rens Øst, har udløb i Vadehavet ved Grådyb.

Annonce

Slam og opsamling

Slammet fra Din Forsynings renseanlæg er også interessant i den forbindelse, fordi det typisk bortskaffes til landbrugsjord efter afvanding i et slammineraliserings-anlæg. Men PFAS-stoffer, der er kræftfremkaldende og hormonforstyrrende, er svært nedbrydelige, og der kan derfor være en risiko for, at de kan sprede sig til jord, grundvand og overfladevand, hvis PFAS-forurenet slam udbringes på landbrugsjord.

Forleden oplyste direktøren for Din Forsyning, Christian Udby Olesen, til JydskeVestkysten, at der i al fald ikke siden slutningen af 2004 er kørt slam fra rensningsanlægget Rens Øst ud på landmændenes marker. Imidlertid bliver det vand, som opsamles fra slammineraliserings-anlægget i Måde, kørt til Rens Vest og ender dermed også i Vadehavet.

Anders Kronborg har bedt miljøministeren svare på, om hun er tryg ved den nuværende indsats i forhold til forureningen, og om ministeren vil sikre, at det bliver undersøgt, om forureningen har betydning og blevet en del af økosystemet i Vadehavet.

- Derudover har jeg anmodet ministeren kortlægge rollefordelingen og ansvarsfordelingen i forhold til miljøstyrelse og den kommunale miljømyndighed i forhold til opgaven, ligesom jeg har bedt Lea Wermelin vurdere, om indsatsen i forhold til den mulige forureningskilde er og har været tilstrækkelig. Og hvis de ikke er - hvilke initiativer ministeren så vil iværksætte i den forbindelse, forklarer Kronborg.

De giftige PFAS-stoffer

Myndighederne er i kølvandet på Korsør-sagen gået i gang med at kortlægge udbredelsen af de giftige PFAS-stoffer, der tidligere fandtes i brandsluknings-skum.

Forgiftningssagen i Korsør gav genlyd landet over, da det kom frem, at en lang række familier i Korsør i årevis havde spist, hvad de troede var sundt og økologisk kød fra fritgående dyr tilhørende Korsør Natur- og Kogræsserforening, men var forgiftet med det stærkt sundhedsskadelige stof PFOS.

Efter store fund af PFOS i Korsør har Danske Regioner udpeget 145 lokaliteter i hele landet, som skal undersøges nærmere.

I Esbjerg Kommune er Esbjerg Brandskole, nu RelyOn Nutec, udpeget. Stedet har fungeret som brandøvelsesplads siden 1968 til i dag. Brandøvelsespladsen er fortsat i brug.

Brandskolen er i dag ejet af en kapitalfond, mens det oprindeligt var Esbjerg Kommune, der drev brandskolen i fællesskab med Falck-koncernen.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Strid om vandboring på vej i ekspropriation: Landmand vil have flere penge, end vandværket kan give

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Vildtkonsulent om blodigt fåredrab ved Nymindegab: Det kan næsten ikke være andet end et ulveangreb

Vejen For abonnenter

Mette er klar til kæmpe opgave: EU-modstandere vil samle 70.000 underskrifter

Esbjerg

Esbjerg-virksomhed med flere end 1000 ansatte er blevet handlet

Billund

37-årig mand i kritisk tilstand efter soloulykke på landevej

Så nemt er det at købe ulovligt fyrværkeri på nettet: - Det kan rive både arme og ben af, hvis noget går galt

Aabenraa For abonnenter

Tre meter lang fiskefilet sætter sindene i kog: Er det kunst?

Esbjerg Energy

Esbjerg Energy sled sig til sejr i Odense

Billund

Legoland søger medarbejdere: Du kan få løn for at lege med Legoklodser

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Esbjerg For abonnenter

Der pibler gult vand op fra undergrunden og ødelægger belægning: Der er ingen lette løsninger

Esbjerg For abonnenter

Bekymrede borgere reagerer: Hvorfor gør de ikke noget ved den bro?

Sydjylland For abonnenter

22-årig dømt til behandling: Brød loven 28 gange i løbet af en times kørsel på motorvejen

Annonce