Annonce
Esbjerg

Folketingsmedlemmer på landbrugs-turné forud for klimaforhandlinger

Venstres Erling Bonnesen, medlem af Miljø- og Fødevareudvalget og dyrevelfærds-, fødevare- og landbrugsordfører, ses her sammen med Socialdemokratiets Anders Kronborg (t.h.), også medlem af Miljø- og Fødevareudvalget samt regeringspartiets dyrevelfærds-, fødevare- og landbrugsordfører. Privatfoto.
Landbrugsordførerne for Folketingets to største partier, Venstres Erling Bonnesen og Socialdemokratiets Anders Kronborg, er på tour de landbrug i disse dage forud for forhandlinger om klimaplan for landbruget. Fredag besøger de to folketingsmedlemmer blandt andet en mælkeproducent i Tjæreborg.
Annonce

Esbjerg Kommune:  Når man skal i gang med politiske forhandlinger, er det for det første ingen skade til at have et udmærket forhold til hinanden på det personlige plan, for det andet at kende hinandens politiske bagkant så nogenlunde.

Det er også en af årsagerne til, at landbrugsordførerne for Folketingets to største partier, Venstres Erling Bonnesen og Socialdemokratiets Anders Kronborg, i denne uge har slået følgeskab og besøger landbrugsbedrifter og taler med blandt andre landmænd på Fyn og i Sydvestjylland.

Fredag går turen til mælkeproducent Anders Harck, der desuden er næstformand i Sydvestjysk Landboforening, hvor også formanden for landboforeningen, Niels Laursen fra Ribe, er tilstede.

- Der er nogle meget store ambitioner på klimaområdet, som skal forhandles i dette folketings-år, og hvor vi skal ind og se på hele fødevare- og landbrugssektoren, og fremfor, at vi først indleder drøftelserne ved forhandlingsbordet, hvor ting hurtigt kan blive låst, så har Erling Bonnesen og jeg besluttet at tage på turné sammen på marker og i stalde inden den politiske sæsonstart. På den måde har vi også lejlighed til at føle hinanden lidt på tænderne og prøve argumenter af på hinanden, fortæller Anders Kronborg, hvis valgkreds er Esbjerg og Fanø.


Det viser noget om, at hele Danmarks spisekammer er en mangfoldig størrelse, der er med til at sikre udvikling og liv i landdistrikterne - både i forhold til fastboende og turister - ligesom hele fødevareproduktionen jo indeholder tusindvis af job og deraf afledte skatteindtægter.

Anders Kronborg (S)


Kronborg vurderer, at landbruget er en positiv medspiller i processen med at trække Danmark i en mere grøn og bæredygtig retning:

- En af de konklusioner, jeg er nået til gennem de dialoger, jeg hidtil har haft med landbruget, er, at erhvervet langt hen ad vejen er fortalere for en mere grøn og bæredygtig retning, hvor der skal tages mere jord ud af landbrugsproduktion og skabes mere bæredygtig natur. Landbruget har jo også selv sat et mål, der hedder, at man vil være CO2-neutral inden år 2050. Det er den dagsorden, Erling Bonnesen og jeg kommer ud og ser og hører nærmere om, så vi kan tage den viden med hjem til Christiansborg.

Annonce

Danmarks spisekammer

Landbrugs-duoen indledte turnéen på Fyn, hvor der var besøg hos en svineproducent med indbygget Bed & Breakfast:

- Det viser noget om, at hele Danmarks spisekammer er en mangfoldig størrelse, der er med til at sikre udvikling og liv i landdistrikterne - både i forhold til fastboende og turister - ligesom hele fødevareproduktionen jo indeholder tusindvis af job og deraf afledte skatteindtægter. Hvis landbruget er usikre på de fremtidige rammevilkår, så forstår jeg det godt, for landbruget har været en politisk kampplads. Men det er min ambition og forhåbning, at der kan indgås en bred aftale, der sikrer overskuelighed og bedre og mere stabile rammer, siger Anders Kronborg.

Annonce

Fremtidens produktion

Ønsket om stabile rammevilkår støttes af ordfører-kollega Erling Bonnesen (V):

- Der er brug for stabile holdbare rammevilkår, så landbruget og hele fødevaresektoren kan have tillid til at foretage investeringer i fremtidens moderne produktionsapparat med fokus på at forsyne både hjemmemarkedet og en stor eksport, der tjener mange valutakroner hjem og skaber mange jobs i fødevaresektoren og tilknyttede erhverv i Danmark, konstaterer han.

Bonnesen & Kronborg indleder fredagen med et møde med danske svineproducenter og sætter dernæst kursen mod Tjæreborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Slesvig-Holsten går i orange: Nu bør danskerne ikke køre over grænsen

Danmark

Hvor er Mette Frederiksen?

Annonce