Annonce
Vejen

Folketingsmedlemmer strides: Kamp om 10. klasserne

Troels Ravn (S) udfordrer Venstres Anni Matthiesens forslag om at flytte 10. klasserne fra folkeskolen til erhvervsskolerne. Her er han fotograferet på et skolebesøg i Grindsted i anden forbindelse. Arkivfoto: Privat

Helt skævt. Det skaber utryghed. Utroværdigt. Strid om placering af 10. klasserne er brudt ud. - Vi skal ikke flytte eleverne langt væk, for så risikerer vi, at de fravælger 10. klasse, siger Troels Ravn (S) om Venstre-forslag.

VEJEN KOMMUNE: 10. klasserne skal ikke flyttes fra kommunerne, og jeg tror heller ikke, at vi fjerner dem fra folkeskolen. Det er fornuft, at 10. klasserne er i folkeskolen, siger Troels Ravn, folketingsmedlem for Socialdemokratiet, valgt i Vejen-kredsen.

Han reagerer på Venstres skoleordfører, Anni Matthiesens, idé om, at 10. klasserne skal flyttes til erhvervsskolerne. Dog åbnede hun i JydskeVestkysten forleden op for, at de særlige 10. klasse-centre kan blive i folkeskole-regi, men ledes fra erhvervsskolerne, som de også skal samarbejde mere med.

Tanken om at flytte 10. klasserne til erhvervsskolerne skyder Troels Ravn på vegne af Socialdemokratiet ned.

- Anni Matthiesen er i gang med et spin af klasse. Hun er den eneste, der har sået tvivl og skabt utryghed om 10. klasserne, og nu vil hun redde dem, siger Troels Ravn.

- Det er helt skævt. Og det skaber utryghed, mener Troels Ravn, der fortsætter:

- Det er hende selv, der har foreslået, at 10. klasserne skal flyttes til erhvervsskolerne, fordi hun mener, at 10. klasserne ikke gør det særlig godt. Og modsat mener, at det går meget bedre for 10. klasserne på privatskoler og efterskoler, fortsætter Troels Ravn.

- Men det er jo Anni Matthiesen selv, der har lavet støjen om 10. klasserne og nu præsenterer sig som redningsmand af 10. klasse-centrene ved at foreslå, at de kan bevares uændret, f.eks. i Vejen, siger Troels Ravn.

- Vi har en udfordring i forhold til at flere elever skal søge erhvervsuddannelser. Problemet har været kendt i flere år, og vi har ikke været gode nok til at sikre praktikpladser til de unge, og derfor har de ikke kunnet gøre deres uddannelser færdige.

Annonce

SOCIALDEMOKRATIET: 10. KLASSE I OVERSKRIFTER

Mere praktisk dannelse skal klæde alle elever bedre på10 forslag fra Socialdemokratiet til en mere praktisk udskoling og en bedre overgang til ungdomsuddannelse.

1.Alle skal erklæres parate til noget

2. Folkeskoleelever skal have ret til praktik

3.Mulighed for en praktisk projektopgave.

4. Brobygning skal nytænkes og give alle kendskab til erhvervsuddannelserne

5. Mere praktisk undervisning i samarbejde med erhvervsskolerne

6. Alle elever skal have et praktisk valgfag

7.Flere værksteder og moderne faglokaler

8. Flere værksteder og moderne faglokaler

9. Én samlet uddannelsesplan

10. Sommerskoletilbud skal give elever en chance til

Troels Ravn (S) og Anni Matthiesen (V) er langt fra enige om 10. klassernes fremtid. Arkivfoto

Fælles opgave

- Vi folketingspolitikere skal være fælles om at løse dette problem, men løsningen er ikke at så tvivl om 10. klassernes tilhørsforhold. 10. klasse skal være starten på en ungdomsuddannelse. Og eleverne vælger jo 10. klasse, fordi nogle skal modnes personlig og socialt, og andre skal indhente noget fagligt, siger Troels Ravn.

- 10. klasse skal introducere de unge til uddannelserne. Men det er ikke alle, der vil være håndværkere. 10. klasse skal være for alle, og man skal ikke nødvendigvis være håndværker derefter.

- Socialdemokratiet synes, det er godt at 10. klasserne samarbejder med erhvervsskolerne og laver god brobygning.

Troels Ravn råder Anni Matthiesen og Venstre til at passe på nærhedsprincippet.

- Vi skal ikke flytte Vejens 10. klasser til eksempelvis Kolding. Det vil være rigtig, rigtig farligt, for vi skal have alle med. Nogle unge vil ikke tage 10. klasse, hvis de skal rejse langt efter det. Vi skal passe på ungdomsuddannelserne og de unge, vi har i lokalområdet. Der må ikke blive for stor afstand.

Venstres udmelding om centralisering er farlig og typisk Venstre, og det vil gå ud over nærhedsprincippet, mener Troels Ravn, der langer ud efter Venstres rolle:

- Anni Matthiesens forslag virker ikke særlig velovervejet eller troværdigt.

Manglende praktikpladser

Troels Ravn vil gerne være med til at se på, hvordan man får flere elever over i erhvervsuddannelserne, men han understreger, at 10. klasse centrene i dag gør det godt og allerede leverer en stor del af eleverne på erhvervsskolerne.

Troels Ravn har tidligere være skoleordfører og har efter Venstres udmelding deltaget i møder i det socialdemokratiske undervisningsudvalg. Udvalget har opstillet 10 punkter til forbedringer af udskolingen fra folkeskolen - se faktaboksen.

Han mener, at et hovedproblem er manglende praktikpladser og manglende uddannelsesgaranti.

Endelig mener han, at de unge i dag skal træffe deres valg af uddannelse og fremtid for tidligt.

- Det kan være svært at vælge, når de går i folkeskolen og er 15-16 år. Forældrene vejleder måske så om, at de skal tage de tre år i gymnasiet og modnes og så træffe valget derefter, siger Troels Ravn.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce