Annonce
Vejen

Folketingspolitiker elsker fodboldskoletjans

Troels Ravn mærker normalt tydelige forbedringer på børnenes tekniske niveau, når en fodboldskole er omme, og det forventer han også at kunne registrere efter denne uge i Vejen. Under alle omstændigheder er det vigtigste ifølge ham, at de har det sjovt undervejs og trives i fællesskabet. Foto: Anders Davidsen
En travl kalender afholder ikke Troels Ravn fra at bruge ferietid som leder på Vejens fodboldskole, der netop er vendt tilbage efter et par års pause.
Annonce

Vejen: Efter en pause siden 2017 er DBUs fodboldskole tilbage i Vejen, og det er med folketingspolitiker Troels Ravn i spidsen som den ene af tovholderne.

Frem til og med fredag er omkring 85 børn engageret med bolde på banerne bag idrætscentret, og det er politikerens rolle at få skoleugen til at glide så glat som muligt.

Han har været med til fodboldskoler i mere end 20 år og det strækker sig helt tilbage til omkring starten på DBUs fodboldskoler først i 90'erne, men i år er han for første gang i en mere overordnet rolle end trænerne.

- Min opgave er blandt andet at vælge ud fra det gode forhåndsmateriale, vi har fået fra DBU og gerne supplere op med noget, vi selv laver. Det er meget anderledes, for jeg plejer at være mere med i spillet, siger Troels Ravn, som dog lader til at trives i tovholderrollen.

Han er efter eget udsagn opvokset i omklædningsrum og har selv spillet klubfodbold uafbrudt siden 1966 - foruden udfordringer som træner og dommer, og dertil kommer masser af lærererfaring fra samme aldersgrupper som fodboldbørnene.

- Så det er helt oplagt for mig at bruge en uge af sommerferien på det, jeg synes er allersjovest siger han og citerer Michael Laudrup for en pointe, politikeren har taget til sig:

- Blandt alt det, som ikke er så vigtigt, der er fodbold dog det vigtigste.

Annonce

Fodbold over politik

Selvom der formelt set er sommerferie på Christiansborg, modtager den lokalvalgte politiker stadig i omegnen af 100 mails dagligt, han skal forholde sig til. Troels Ravn har derfor valgt at tage sin computer med i idrætscentret, selvom han ikke er i tvivl om, hvad der er førsteprioriteten i denne uge.

- Som politiker kan man nemt arbejde hele døgnet rundt, men det skal ikke lyde som en klagesang, for der har også været plads til ferie, og det her er et super afbræk med glade børn og engagerede trænere og assistenter, siger han.


Som politiker kan man nemt arbejde hele døgnet rundt, men det skal ikke lyde som en klagesang, for der har også været plads til ferie, og det her er et super afbræk med glade børn og engagerede trænere og assistenter.

Troels Ravn, folketingspolitiker og lige nu fodboldskoleleder


Spillerne er inddelt i tre grupper efter alder, og ifølge Troels Ravn er niveauet blandt børnene meget forskelligt, men målet for en god uge er set fra lederperspektivet sådan set det samme.

- Selvom vi også kommer til at spille kampe, så er konkurrencelementet ikke i højsædet, men selvfølgelig handler det om at have det sjovt, og det handler også om at udvikle sig som fodboldspiller og for eksempel lære en finte eller at jonglere.

Fodboldskolen i Vejen startede mandag morgen på Henning Have Stadion. Senere flyttede de om på græsbaner længere væk fra idrætscentret, hvor de efter planen vil holde til resten af ugen. Til daglig spiller Troels Ravn veteranfodbold i Skodborg. Foto: Troels Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Budskabet er forstået – vistnok

Annonce