Annonce
Aabenraa

Folketingspolitiker går ind i sag om lukket vinterherberg

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) vil have fokus på, at der også skal være tilbud til de socialt udsatte i de tyndt befolkede områder af landet. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Der er brug for et vinterherberg i Sønderjylland, mener folketingspolitiker Karina Lorentzen. Hun vil derfor have socialminister Astrid Krag til at forholde sig til sagen om Den Blå Oase i Aabenraa.

Aabenraa: Vinterherberget i Aabenraa skal reddes.

Det mener folketingspolitiker Karina Lorentzen (SF). Hun er derfor gået ind i sagen om Den Blå Oase, som har opgivet at drive nødherberg i år.

- For de mest udsatte hjemløse, eksempelvis dem med dobbeltdiagnoser, er der faktisk kun det her tilbud i hele Sønderjylland, og det er jo ret ulykkeligt. Men det viser også, at der rigtig meget brug for Den Blå Oase, siger Karina Lorentzen.

Hun vil gerne have mere fokus på, at der også skal være tilbud til de socialt udsatte i de tyndt befolkede områder af landet.

- Når man kommer uden for de store byer, falder antallet af væresteder, herberger, fixerum og stofbehandlingstilbud, og så er det bare svært at være udsat, siger folketingspolitikeren.

Annonce

Sagen kort

  • I august meddelte Den Blå Oase, at man opgiver at drive vinterherberg - som plejer at være åbent i de kolde måneder fra midt i november til sidst i marts - fordi man ikke har ressourcerne længere.
  • De tidligere sæsoner har Blå Kors modtaget 400.000 kroner i støtte fra Socialstyrelsen, men ifølge værestedsleder Robert Refslund-Nørgaard er der brug for det dobbelte. Derfor har han heller ikke søgt hos Socialstyrelsen i år.
  • Det har fået Karsten Meyer Olesen (S), formand for social- og sundhedsudvalget, til at bede socialminister Astrid Krag (S) om hjælp.
  • Ministeren har ikke ønsket at kommentere sagen over for JydskeVestkysten.

To spørgsmål

Mandag har hun selv været på besøg hos Den Blå Oase, hvor hun er blevet sat ind i stedets udfordringer.

- Det hele bunder jo i, at der er brug for et bagvagtsystem, hvor ansatte kan rådgive, sparre og hjælpe de frivillige i vinterherberget. De plejer at få 400.000 kroner i støtte fra Socialstyrelsen, men de har faktisk brug for det dobbelte for at kunne levere det arbejde. Jeg kan godt se deres problem, og jeg har bedt Astrid Krag forholde sig til det her, siger Karina Lorentzen.

Konkret har hun stillet to spørgsmål til socialminister Astrid Krag (S), hvor det ene handler om, hvordan ministeren vil sikre Den Blå Oase, så der stadig er et vinterherberg i Sønderjylland.

- Og så har jeg også bedt om at få kortlagt tætheden af væresteder og herberger, for jeg mener, der er en klar yderområdeproblematik. Der er simpelthen færre tilbud, når vi kommer uden for de største byer, men det betyder jo ikke, at der ikke er problemer, siger Karina Lorentzen.

Komplekse udfordringer

Robert Refslund-Nørgaard, værestedsleder i Den Blå Oase, glæder sig over det, han kalder en positiv dialog med folketingspolitikeren. Her fik de også lejlighed til at snakke om, hvorfor det er så dyrt at drive den slags herberger, hvilket også er noget, læserne af JydskeVestkysten har spurgt om.

- Det handler om, at mange hjemløse i dag har så komplekse udfordringer, at det kræver mere end en seng og et setup af rent frivillige for at kunne sikre en ordenlig ramme omkring det. Vi er simpelthen nødt til at have et professionelt setup for at beskytte dem i samværet med hinanden, siger Robert Refslund-Nørgaard, som vurderer, at andelen af den slags brugere lå på i hvert fald en tredjedel sidste sæson.

Vinterherberget har kørt efter det, han kalder en minimumspakke bestående at to frivillige og en lønnet bagvagt, der står til rådighed i alle de timer, herberget er åbent.

- Det har fungeret tidligere, så det kan det også fremadrettet. Det er den lønnede funktion, som både hjælper internt og er kontaktpunktet udadtil, som ødelægger vores økonomi, siger Robert Refslund-Nørgaard.

Laver mad til alle

Tilbuddet består af otte sengepladser, og det er i princippet ligegyldigt for økonomien, om alle senge er optaget.

- For de samme medarbejdere skal på arbejde, og vi laver mad til otte, selvom vi ikke ved, hvor mange der kommer, siger Robert Refslund-Nørgaard.

Han håber, Karina Lorentzens henvendelse til ministeren fører til en løsning - og gerne hurtigt. Vinterherberget plejer nemlig at åbne den 15. november.

- Hvis der skal nås noget i år, skal der gerne snart ske noget, siger Robert Refslund-Nørgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Varde For abonnenter

Borgmester om ulovligheder i børnehave: - Jeg har bedt mine direktører kigge sagen igennem

Annonce