x
Annonce
Aabenraa

Folketingspolitiker går ind i sag om lukket vinterherberg

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) vil have fokus på, at der også skal være tilbud til de socialt udsatte i de tyndt befolkede områder af landet. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Der er brug for et vinterherberg i Sønderjylland, mener folketingspolitiker Karina Lorentzen. Hun vil derfor have socialminister Astrid Krag til at forholde sig til sagen om Den Blå Oase i Aabenraa.

Aabenraa: Vinterherberget i Aabenraa skal reddes.

Det mener folketingspolitiker Karina Lorentzen (SF). Hun er derfor gået ind i sagen om Den Blå Oase, som har opgivet at drive nødherberg i år.

- For de mest udsatte hjemløse, eksempelvis dem med dobbeltdiagnoser, er der faktisk kun det her tilbud i hele Sønderjylland, og det er jo ret ulykkeligt. Men det viser også, at der rigtig meget brug for Den Blå Oase, siger Karina Lorentzen.

Hun vil gerne have mere fokus på, at der også skal være tilbud til de socialt udsatte i de tyndt befolkede områder af landet.

- Når man kommer uden for de store byer, falder antallet af væresteder, herberger, fixerum og stofbehandlingstilbud, og så er det bare svært at være udsat, siger folketingspolitikeren.

Annonce

Sagen kort

  • I august meddelte Den Blå Oase, at man opgiver at drive vinterherberg - som plejer at være åbent i de kolde måneder fra midt i november til sidst i marts - fordi man ikke har ressourcerne længere.
  • De tidligere sæsoner har Blå Kors modtaget 400.000 kroner i støtte fra Socialstyrelsen, men ifølge værestedsleder Robert Refslund-Nørgaard er der brug for det dobbelte. Derfor har han heller ikke søgt hos Socialstyrelsen i år.
  • Det har fået Karsten Meyer Olesen (S), formand for social- og sundhedsudvalget, til at bede socialminister Astrid Krag (S) om hjælp.
  • Ministeren har ikke ønsket at kommentere sagen over for JydskeVestkysten.

To spørgsmål

Mandag har hun selv været på besøg hos Den Blå Oase, hvor hun er blevet sat ind i stedets udfordringer.

- Det hele bunder jo i, at der er brug for et bagvagtsystem, hvor ansatte kan rådgive, sparre og hjælpe de frivillige i vinterherberget. De plejer at få 400.000 kroner i støtte fra Socialstyrelsen, men de har faktisk brug for det dobbelte for at kunne levere det arbejde. Jeg kan godt se deres problem, og jeg har bedt Astrid Krag forholde sig til det her, siger Karina Lorentzen.

Konkret har hun stillet to spørgsmål til socialminister Astrid Krag (S), hvor det ene handler om, hvordan ministeren vil sikre Den Blå Oase, så der stadig er et vinterherberg i Sønderjylland.

- Og så har jeg også bedt om at få kortlagt tætheden af væresteder og herberger, for jeg mener, der er en klar yderområdeproblematik. Der er simpelthen færre tilbud, når vi kommer uden for de største byer, men det betyder jo ikke, at der ikke er problemer, siger Karina Lorentzen.

Komplekse udfordringer

Robert Refslund-Nørgaard, værestedsleder i Den Blå Oase, glæder sig over det, han kalder en positiv dialog med folketingspolitikeren. Her fik de også lejlighed til at snakke om, hvorfor det er så dyrt at drive den slags herberger, hvilket også er noget, læserne af JydskeVestkysten har spurgt om.

- Det handler om, at mange hjemløse i dag har så komplekse udfordringer, at det kræver mere end en seng og et setup af rent frivillige for at kunne sikre en ordenlig ramme omkring det. Vi er simpelthen nødt til at have et professionelt setup for at beskytte dem i samværet med hinanden, siger Robert Refslund-Nørgaard, som vurderer, at andelen af den slags brugere lå på i hvert fald en tredjedel sidste sæson.

Vinterherberget har kørt efter det, han kalder en minimumspakke bestående at to frivillige og en lønnet bagvagt, der står til rådighed i alle de timer, herberget er åbent.

- Det har fungeret tidligere, så det kan det også fremadrettet. Det er den lønnede funktion, som både hjælper internt og er kontaktpunktet udadtil, som ødelægger vores økonomi, siger Robert Refslund-Nørgaard.

Laver mad til alle

Tilbuddet består af otte sengepladser, og det er i princippet ligegyldigt for økonomien, om alle senge er optaget.

- For de samme medarbejdere skal på arbejde, og vi laver mad til otte, selvom vi ikke ved, hvor mange der kommer, siger Robert Refslund-Nørgaard.

Han håber, Karina Lorentzens henvendelse til ministeren fører til en løsning - og gerne hurtigt. Vinterherberget plejer nemlig at åbne den 15. november.

- Hvis der skal nås noget i år, skal der gerne snart ske noget, siger Robert Refslund-Nørgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Statsministeren er på farlig kurs

Formentlig synes de fleste, at Mette Frederiksen og hendes regering har ydet en imponerende indsats under coronakrisen. Men nu kan statsministeren være på vej ad en farlig sti, der godt kan få den hidtidige enighed til at slå revner. Det har vi bestemt ikke behov for lige nu. Muligvis gjorde Mette Frederiksen ret i stort set at trække genåbningen af Danmark tilbage på det seneste pressemøde mandag. Problemet er blot, at vi stort set ikke kender baggrunden for beslutningen. Det samme gælder alle på Christiansborg uden for regeringens snævre kreds. Oppositionen har efter eget udsagn ikke været inddraget i de seneste afgørelser, men er blot på forhånd blevet orienteret om regeringens beslutning. Det samme gælder åbenbart også for regeringens egne støttepartier. Flere repræsentanter for oppositionen bebrejder Mette Frederiksen for denne fremgangsmåde. Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulsen Dahl kalder ligefrem Mette Frederiksen for egenrådig. Desværre er den kritik berettiget. De politiske kolleger og alle vi danskere har ganske mange gange set sundhedsminister Magnus Heunicke præsentere sine plancher med de efterhånden berømte røde og grønne kurver. Men det er så i vidt omfang også de eneste modeller, der er blevet lagt frem. Regeringen har givetvis også i forbindelse med de seneste tiltag konsulteret sundhedsfaglige eksperter, inden planerne er blevet lagt. Men hvad har fagfolkene sagt, hvad bliver konsekvenserne, og hvilke alternativer findes der? De spørgsmål har vi aldrig fået besvaret. Forståeligt nok er frustrationen i Folketinget betydelig. Det kan meget vel slå over i modvilje, hvilket ville være en både politisk og samfundsmæssigt meget alvorlig situation. Den nuværende krise er for stor til politisk strid, og tydelige tegn på manglende fodslag i parlamentet vil skabe usikkerhed, ja måske ligefrem frygt blandt borgerne. Men rette vil de nemlig på grund af manglende information kunne spørge sig selv, om regeringens kurs er den rette.

Tønder

Flere usikkerheder efter aflysning af Tønder Festival: Hvad skal der ske med de billetter, som er solgt?

Annonce