Annonce
Indland

Folketingsvalget havde den laveste stemmeprocent i 14 år

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Trods en fridag for mange var stemmeprocenten ved folketingsvalget på 84,6, hvilket er i den lave ende.

For mange var der god mulighed for at få stemt til folketingsvalget i år.

Det fandt sted grundlovsdag 5. juni, og dermed er det første gang, at valget faldt på en fridag for mange. Derfor var forventningen på forhånd en høj valgdeltagelse.

Men stemmeprocenten endte på 84,6, hvilket er den laveste siden 2005, hvor den var 84,5 procent, og før det skal man helt tilbage til 1994, før den var på samme niveau.

Det viser den endelige opgørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, der håndterer valg i Danmark og har indsamlet fintællingen.

Antallet af brevstemmer er også faldet en smule siden sidst, efter at tendensen i mange år har været, at andelen er steget. I år brevstemte 8,4 procent, mens 8,7 brevstemte ved valget i 2015.

Det er væsentlige dyrere for kommunerne at håndtere de mange brevstemmer, da der er mere bureaukrati forbundet med det.

Ved folketingsvalget blev der afgivet i alt 3.569.521 stemmer. Det samlede antal vælgere, der kunne stemme til valget, var 4.219.537.

Der blev i alt afgivet 37.801 ugyldige stemmesedler, hvilket svarer til en ugyldighedsprocent på 1,1. Blandt de ugyldige stemmesedler var 27.782 blanke. Det er også færre end i 2015.

Finoptællingen viser, at Socialdemokratiet fik 25,9 procent af stemmerne og 48 mandater, mens Venstre fik 23,4 procent og 43 mandater.

Dermed er de klart de største partier i henholdsvis rød, der har flertal efter valget, og blå blok.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, blev den største stemmesluger skarpt forfulgt af den siddende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Men der er forskel på antallet af vælger i de enkelte storkredse, og ser man på de personlige stemmers andel af de afgivne stemmer i storkredsene, ser det anderledes ud.

Her fik Lea Wermelin (S) og Peter Juel-Jensen (V) klart flest stemmer med henholdsvis 20 og 18,4 procent. De er begge opstillet i Bornholms Storkreds.

Mette Frederiksen opnår en tredjeplads, hvorefter Inger Støjberg (V) følger på en fjerdeplads, og Lars Løkke Rasmussen (V) indtager femtepladsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce