Annonce
Sønderborg

Folkeuniversitet er klar med efterårsprogram

Sønderborg: Folkeuniversitetet indleder efterårssæsonen lørdag 21. september kl. 10 med en temadag om fugletræk. Det foregår på Alsion, hvor vildtbiolog Mark Desholm fra DOF i dagens løb holder tre foredrag om trækfuglenes gåder, de sjældne fugles liv og færden og aerodynamik hos fugle.

Efteråret byder også på en række foredrag med titlen "På vej mod Genforeningen", hvor Hans Schultz Hansen fortæller om, hvorledes H.P. Hanssen fik sat det slesvigske grænsespørgsmål på den internationale dagsorden.

Camilla T.N. Sørensen fra Forsvarsakademiet og Martin Petersen fra Nationalmuseet vil i tre foredrag søge bag om stereotyperne om Nordkorea.

Efterårets kursus i kunsthistorie koncentrerer sig om farver. Det strækker sig over otte mandage begyndende 2. september kl. 16 i Multikulturhuset.

Folkeuniversitetet byder desuden på tre onsdage om fem tendenser i moderne lyrik, og torsdag 14. november handler det om medicinsk cannabis.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce