Annonce
Indland

Fond frygter millionsmæk: Trækker støtte til sager mod staten

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Borgerretsfonden trækker støtte til sag mod telelogning efter afgørelse fra Civilstyrelsen.

En afgørelse fra Civilstyrelsen får Borgerretsfonden til at trække sin økonomiske støtte til et søgsmål fra Foreningen mod Ulovlig Logning.

Annonce

Det skriver Berlingske.

Forening mod Ulovlig Logning har i to år kæmpet for at få rejst en sag mod Justitsministeriet.

Foreningen er utilfreds med, at to domme fra EU-Domstolen, der siger, at telelogning er imod EU-charteret, ikke har ført til et ophør af telelogning.

De danske myndigheder kræver, at teleselskaber gemmer oplysninger om deres kunder et år. Det kan være, hvem de har ringet eller sms'et til, og hvilken mast de var nær ved, da de gjorde det.

Det er der, der kaldes telelogning.

For at få råd til at føre sagen har Foreningen mod Ulovlig Logning fået støtte fra private og organisationer - herunder Borgerretsfonden.

Borgerretsfondens formål er at "yde økonomisk og juridisk bistand til personer eller grupper af personer, der i konkrete tilfælde har været udsat for magtmisbrug."

Fonden havde også givet støtte til People Group, der var utilfreds med håndteringen af et udbud af en dab-kanal, som People Groups kanal Radio24syv havde tabt.

Den støtte mener Civilstyrelsen, der skal føre tilsyn med, at fonde opfylder deres formål, ikke er indenfor foreningens formål.

Styrelsen mener, at fonden kun må give til fysiske personer - altså enkelte borgere - og ikke til juridiske personer - en betegnelse for virksomheder, organisationer eller andre, der optræder som part i en sag.

Samtidig har styrelsen anført, at de tre personer i fondens bestyrelse kan hæfte for den støtte på tre millioner kroner, der er givet til People Groups sag.

Det opfatter bestyrelsen som en trussel fra Civilstyrelsen.

Den risiko for at ende med en millionregning kan bestyrelsen ikke bære, siger tidligere overvismand Christen Sørensen, der et af de tre bestyrelsesmedlemmer, til Berlingske.

Af samme grund har fonden altså trukket støtte til tre andre sager - herunder Foreningen mod Ulovlig Lognings sag.

Rasmus Malver, der har stiftet Foreningen mod Ulovlig Logning, undrer sig. Hans sag mister altså sin støtte, fordi den føres af en forening.

- Og det er vi sjovt nok, fordi en højesteretsdom siger, at vi er nødt til at lave en forening for at have "retslig interesse" og dermed kunne føre en sag mod staten, siger han til Berlingske.

Civilstyrelsens kontorchef, Niels Klitgaard, ønsker ikke uddybe afgørelsen over for Berlingske.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Se de nyeste tal: 77 indlagte corona-patienter i Region Syddanmark

Danmark

Live: Nu har 179 personer med coronavirus mistet livet i Danmark

Esbjerg

Esbjerg løber sammen og hver for sig

Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce