Annonce
Kultur

Fond sikrer ny kunst: Augustiana er klar med seks udstillinger i 2021

Når Augustiana kan genåbne, sker det med nye udstillinger. Foto: Patricio Soto
Installationer, interaktive kunstværker, video og collage er på vej til Augustiana på seks udstillinger i 2021.
Annonce

Augustenborg: Takket være støtte på 230.000 kroner fra Det Obelske Familiefond kan Augustiana Kunsthal & Kunstpark præsentere et nyt udstillingsprogram for 2021. Den planlagte åbning af årets første udstilling er dog udsat, indtil mere lempelige restriktioner gør den mulig.

Sønderborg Kommune købte Det Hvide og Røde Palæ med tilhørende park og nabobygninger i 2018. Siden sommeren 2019 har Augustiana fungeret som kunsthal med fokus på samtidskunst i både de udendørs og indendørs rum.

Programmet for 2021 har fået støtte af Det Obelske Familiefond, Statens Kunstfond og Fabrikant Mads Clausens Fond. Det betyder, at der kommer seks udstillinger og flere nyproducerede værker til parken.

- Det var godt, vi med købet sikrede Augustiana som en vigtig del af kunstoplevelsen i Augustenborg og den samlede kulturoplevelse i hele kommunen. Nu er vi klar med årets første udstilling og et program for hele året, som lover godt for fremtiden, og som kunst- og kulturelskere kan glæde sig til. Vi har takket være støtte fra Det Obelske Familiefond og Statens Kunstfond kunnet lægge barren højt, og jeg glæder mig, til det igen bliver muligt at vise og se kunst i de smukke omgivelser. Jeg håber, vi snart kan åbne dørene på vid gab og invitere publikum indenfor, lyder det fra Stephan Kleinschmidt (Sl.P.), der er formand for udvalget for kultur, idræt, handel og turisme.

Annonce

Inkluderende kunst

I programmet for 2021 er der ifølge Augustiana lagt vægt på at vise kunst med dybde og nærvær, som formår at udfordre og inkludere dem, der kigger på den.


Vi ser et godt potentiale for kunsthallen og glæder os over at kunne bidrage til udviklingen af Augustiana som en professionel platform for samtidskunst på højt niveau.

John Amund Tønnes, direktør for Det Obelske Familiefond


Der er også lagt vægt at udnytte synergien mellem de udendørs og indendørs faciliteter og på at præsentere både etablerede samtidskunstnere og nye, unge navne fra kunstscenen.

Direktør for Det Obelske Familiefond, John Amund Tønnes, siger:

- Augustiana er på ganske kort tid lykkedes med at tiltrække interessante værker og kunstnere og med events og publikumsorienterede aktiviteter, der forankrer sig i lokalsamfundet. Vi ser et godt potentiale for kunsthallen og glæder os over at kunne bidrage til udviklingen af Augustiana som en professionel platform for samtidskunst på højt niveau.

Annonce

Kunstvandring

I foråret er planlagt udstillingen "Ankomst 2021", som er afgangsprojekter fra Det Kgl. Danske Kunstakademi af Kåre Frang, Erik Hällman og Astrid Sonne. Det indeholder video, collage, skulptur og installation.

Forsommeren byder på udstillingen "Transformer" af Julie Boserup. Her er det søjler, collager og installationer fra gulv til loft. Publikum kan interagere med et af værkerne, som består af fotos, der er indsamlet blandt lokale.

Sommeren byder på "Excavating a Coded Future" af Georg Juganov, som er indendørs og udendørs udstilling af installationer. Kunstskovvandring og workshops bliver også en del af udstillingen.

Desuden vil udstillingen "One for Sorrow, Two for Joy" af Albin Werle byde på interaktive kunstværker.

Den næste udstilling er "En Claydies Affære" ved Tine Broksø og Karen Kjældgård-Larsen. Duoen arbejder i krydsfeltet mellem kunsthåndværk og kunst, mellem keramik og skulptur. De udstiller keramiske objekter i Det Hvide Palæ og tre nye udendørs værker i parken.

Efteråret byder på "Laila Uti – reprise" af Mette Winckelmann, der stammer fra Als. Udstillingen var stort set klar til åbning på Augustiana, da samfundet lukkede ned marts 2020, og den fik kun en kort visningsperiode. Den genopsættes derfor.

I marts stod udstillingen "Laila Uti" klar på Augustiana. Den er lavet af kunstneren Mette Winckelmann, der er opvokset i Guderup. Den kan genses til efteråret, når udstillingen kommer tilbage. Arkivfoto:Timo Battefeld
Når Augustiana kan genåbne, bliver det med ”Ankomst 2021, som er afgangsprojekter fra Det Kgl. Danske Kunstakademi. Foto: Davis Stjernholm
Julie Boserup udstiller søjler, collager og installationer fra gulv til loft i forsommeren. Foto: Thomas Grøndahl
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Direktør og bestyrelsesformand skal stå skoleret: Sydvestjyske Museer beder kommunen om hjælp efter millionunderskud på populært museum

Esbjerg

Vejen til en normal hverdag: Her får du de to stik mod covid-19

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Annonce