Annonce
Esbjerg

Fonde vil ikke sponsere Byparkens ansigtsløftning

Den gamle bypark skal have en ansigtsløftning - men foreløbig står ingen i kø for at sponsorere. Arkivfoto.

Der er ingen fonde, der har udvist den store lyst til at sponsere 750.000 kroner til en arkitektkonkurrence, der skal tegne stregerne op til en fornyelse af Byparken.

Esbjerg: Byparken trænger til en gevaldig ansigtsløftning, og derfor besluttede Teknik & Byggeudvalget for snart to år siden, at der skulle udskrives en arkitektkonkurrence. Efterfølgende satte politikerne 750.000 kroner af til formålet ved budgetforhandlingerne i forventning om, at forskellige fonde og andre sponsorer ville bidrage med den anden halvdel af beløbet.

Men politikerne blev skuffede. Ingen fonde har villet bidrage med 750.000 kroner, og nu skal der findes en anden vej. Økonomiudvalget besluttede mandag at sige god for en alternativ løsning, hvor kommunen i stedet inviterer tre landskabsarkitektfirmaer til at komme med idéforslag til udvikling af Byparken til gengæld for et beløb for forslagene.

Teknik & Miljø-forvaltningen udarbejder på forhånd selv et program for idéforslaget på baggrund af en workshop med forskellige interessegrupper. Derudover bliver der sat en ekstern rådgiver ind, som skal sikre borgerinddragelse og senere udbud af opgaven, der først vurderes af en jury. Det landskabsarkitektfirma, der vinder, skal udarbejde et mere detaljeret projektforslag, der forventes finansieret ved budgetforhandlingerne til efteråret 2018.

Annonce

200.000 kr. til hver

Økonomiudvalget sagde mandag god for, at de 750.000 kroner, der er sat af i det kommunale budget, dels bruges til at betale de tre landskabsarkitek-firmaer, der indbydes til at give deres idéer til den nye bypark, dels til rådgiverbistand, udbud og aflønning af to fagdommere.Betaling til de tre firmaer udgør 600.000 kroner i alt, mens rådgiverbistand til programskrivning og udbud udgør 75.000 kroner. Dernæst skal de to fagdommere deles om 75.000 kr.

Byparken er smørhullet

Hele baggrunden for det planlagte og tiltrængte ansigtsløft af Byparken er dels, at den efterhånden har fået et noget nedslidt udtryk, dels den større opgradering af området af Havnegade, hvor promenaden i Havnegade er færdig, dels det igangværende byggeri af landgangen, så by og havn kan sammenflettes. I smørhullet mellem de to ligger Byparken, der står som næste punkt på den kommunale ønskeseddel over opgraderinger.

Landgangen skulle gerne stå klar, når Esbjerg By og havn i 2018 fejrer 150 års-jubilæum.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce