Ribe: Der lyder positive toner hos spillestedet Termansens i disse dage. Ikke bare har musikforeningen bevæget sig fra streamede coronakoncerter mod jazzkoncerter med levende musikere og entusiastisk publikum, og Termansens har også modtaget midler til at forbedre forholdene på den intime spillested i Sønderportsgade.
Termansens har netop modtaget 10.000 kr. fra Johan Hoffmann Fonden til nyt scenelys og 20.000 kr. fra Sydbank Fonden til en brandhæmmende scenetæppe.
- Det gør, at vi bevæger os i retning af at være amatører til at have et professionelt spillested. Scenetæppet gør noget ved akustikken, så de værste frekvenser bliver dæmpet, og så ser det hele bare rigtigt fedt ud, siger ejer af Termansens, Martin Schack, der sammen med formand for Foreningen Termansens, Josephine Nielsen-Bergqvist, forklarer, at støtten betyder meget for et lille sted som Termansens.
- Vi kan ikke bare hive et så stort beløb ud af budgettet, som et scenetæppe koster, så det betyder vildt meget, siger Josephine Nielsen-Bergqvist.
Legeplads for unge
Filialchef Morten Bøje Degn fra Sydbank i Ribe er glad for at være med til at støtte bredt og hjælpe det lokale kulturliv, når deres støtte ofte går til projekter i kommunale idrætsforeninger. Han kan nu se både scenetæppe og nyt scenelys blive en vigtig del af Termansens nyeste projekt, som man skal søge støtte til hos Statens Kunstfond.
- Vi vil være en legeplads for unge musikere og lave en helt ny slags fredagsjazz eller fredagscafé for unge, siger Martin Schack og uddyber, at man har lavet aftaler med både Ribe Katedralskole og musikkonservatoriet i Esbjerg.
- Musikstuderende skal holde workshops på Katedralskolen og samtidig give smagsprøver på, hvad de vil spille på Termansens senere på eftermiddagen og aftenen, siger han, mens Josephine Nielsen-Bergqvist uddyber, at der til hver af de ni planlagte arrangementer også vil være et professionelt band.
- På den måde kan de unge musikere lære af de professionelle, de får lov at spille sammen senere på aftenen mens elever fra Kated
Live og streaming
Termansens håber på, at musikprojektet Spirekassen vil begynde sidst i august med koncerter hver anden uge.
Spillestedet har haft to koncerter med publikum efter lempelse af restriktioner, hvor der måtte være 30 personer. Under coronaen har man livestreamet koncerter, og dette vil man fortsætte med kombineret med livepublikum, hvis musikerne vil være med til det.
ralskolen kan komme og høre fantastisk musik og hygge sig, og på den måde når vil hele vejen rundt. Vi kalder projektet for Spirekassen, for det bliver en legeplads for de unge, der ingen steder har, hvor de kan tage ud at spille, siger Josephine Nielsen-Bergqvist.