Annonce
Vejen

Fondsmillioner kan flytte Billedskolen til gl. elværk

Vejen Kunstmuseum har modtaget en fondsgave på fem millioner kroner, som kan muliggøre købet af det gamle elværk fra 1923. Foto: Vejen Kommune
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond har skænket Vejen Kunstmuseum fem millioner kroner. Det kan muliggøre køb af det gamle elværk i Lindegade, som Billedskolen kan anvende.

Vejen: Ved Vejen Byråds andenbehandling tirsdag af budgettet blev der stillet flere spørgsmål omkring sammenhængen mellem en fondsgave, der kan give mulighed for køb af det gamle elværk i Lindegade, og byrådets øgede driftsbevilling til Billedskolen på 400.000 kroner.

Mens driftsbevillingen har været en del af den politiske proces med budgettet, så har fondsgaven hørt til på en lukket dagsorden.

Onsdag aften kastede Vejen Kommune så lys over sagen, da det i en pressemeddelelse oplyses, at Aage og Johanne Louis-Hansens Fond har skænket Vejen Kunstmuseum fem millioner kroner, der muliggør købet af det gamle elværk fra 1923. Den skal anvendes som nyt hjemsted for Billedskolen.

Det gamle elværk i Lindegade ligger i aksen til det unikke Troldespringvand, der er udført af billedhugger Niels Hansen Jacobsen, hovedpersonen på Vejen Kunstmuseum. Om gaven siger Fondens direktør Christine Wiberg-Lyng:

- Med erhvervelsen af det gamle elværk er der skabt en arkitektonisk helstøbt løsning for Museet. Den kan danne en god, rummelig ramme om udviklingen af museets formidling. Vi håber, at museets nye lokaler vil være til glæde og inspiration for mange i Vejen.

Annonce

Om fonden

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, der har hjemsted i Nivå nord for København, blev oprettet i 1969.

I 2015 stiftede Fonden datterselskabet Aage og Johanne Louis-Hansen ApS. Dette selskab har overtaget alle Fondens aktier i Coloplast A/S og ejer godt 11 procent af kapitalen samt råder over godt 15 procent af stemmerne i Coloplast A/S.

Fonden uddeler primært til almennyttige formål og har over årene haft en stigende uddelingsaktivitet, som forventes at fortsætte fremover.

I 2017/2018 blev der bevilget 171 millioner kroner fra fonden.

Kan hente inspiration

Det gamle elværk ligger på sydsiden af Lindegade lige over fra museet, hvor eleverne i Billedskolen med en flytning vil kunne opleve vekselvirkningen mellem deres eget arbejde og inspiration hentet i samlingerne.

- Det er en meget flot donation fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, som vi er taknemmelige for. Byrådet har et ønske om at medvirke til at skabe gode rammer for, at både børn og voksne i Vejen Kommune kan opnå forståelse for kunsten og kreativiteten. Erhvervelse af det gamle elværk til museets og billedskolens aktiviteter vil være et tigerspring i den retning, konstaterer Egon Fræhr i pressemeddelelsen.

Borgmesteren tilføjer: - Nu forestår der et arbejde med at få den endelige finansiering på plads. Vi er i god dialog med de nuværende ejere og vil bestræbe os på at nå frem til en aftale. Byrådet har afsat øgede driftsmidler fra 2021 til Billedskolen, så vi på den måde er med til at sikre at donationen fra Fonden vil give nye og bedre muligheder for brugerne af Billedskolen.

Kritiske spørgsmål

Flere politikere i byrådet havde ved andenbehandlingen af budgettet tirsdag både kritiske og opklarende spørgsmål vedrørende sammenhængen mellem fondsgaven og budgetforøgelsen med 400.000 kroner til Billedskolen, som er indarbejdet i budgettet med virkning fra 2021.

Blandt andet spurgte Anni Grimm (løsgønger), om Vejen Kommune i forbindelse med fondsgaven var forpligtet til at øge driftstilskuddet.

JydskeVestkysten forsøgte onsdag at få borgmester Egon Fræhrs kommentarer omkring den direkte sammenhæng mellem gaven og det øgede driftstilskud. Det lykkedes ikke.

Det gamle elværk i Lindegade - den hvide bygning til venstre - ligger som nabo til Vejen Kunstmuseum. Foto: Google Streetview
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce