x
Annonce
Varde

Forældre er bekymrede for Nordenskov Skoles fremtid

Forældre og andre borgere lytter til indlæggene ved borgermødet. Foto: John Randeris

Færre penge, mindre ledelsestid, en delt skolebestyrelse og muligvis flere skoleskift for børnene. Der er ingen jubel over den nye skolestruktur i Nordenskov.

Nordenskov: Den første del af borgermødet i Nordenskov var om forslaget til en ny skolestruktur. Troels Riknagel gennemgik forslaget. Udover at være skolebestyrelsesmedlem er han også lærer på Sct. Jacobi Skole i Varde.

- Det var et lettelsens øjeblik, da vi så: "Okay, vi lukker ikke", startede han sit indlæg.

Men derefter påpegede han, at det nyeste oplæg rammer skolen på mange områder. Det vil ikke længere være en selvstændig skole med egen leder og skolebestyrelse, men skal ledes fra Næsbjerg. Den nye tildelingsmodel vil formentlig betyde færre penge til skolen. Juniorklubben er sat til at lukke. Og så kan Næsbjerg Skole miste sin 9. klasse, så eleverne først skal skifte skole til Næsbjerg og så til en ny skole igen.

Og de øvrige forældres indlæg gjorde det tydeligt, at han ikke er alene om at være bekymret.

Annonce

Foldager forsvarede

Byens lokale byrådsmedlem, Peder Foldager (V), deltog i mødet, og han forsvarede oplægget. Han argumenterede især med, at det har fungeret for Starup Skole at være en filial under Agerbæk, og derfor tror han også, det vil fungere for Nordenskov Skole at være en filial under Næsbjerg. Og det er den model, der ifølge ham sikrer, at der fortsat er mange lokale skoler:

- Jeg læste rigtig, rigtig mange høringssvar, hvor der stod nærhed, nærhed, nærhed. Og det har I fået, sagde han.

Kritiserer tal

På mødet var der også hug til de tal, som Varde Kommune har fremlagt om Nordenskov Skole.

Henrik Sønderskov, der er viceleder på skolen, mener, at udgifterne per elev er misvisende. Reelt er Nordenskov Skole nærmere 14.000 kroner dyrere per elev end Brorsonskolen i stedet for 27.000 kroner, mener han.

Skolebestyrelsesformand Bjarne Tarp henviste til tallene, der viser, at Nordenskov Skole har mest plads per barn:

- Det er fakta. Det er svært at komme udenom. Men det er svært at gøre gangene smallere, sagde han med henvisning til skolens meget brede gange.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Link til de nyeste corona-tal

112

Bål blev tændt midt på Varbergvej

Tønder

Flere usikkerheder efter aflysning af Tønder Festival: Hvad skal der ske med de billetter, som er solgt?

112

Tricktyveri i Ribe gav 1100 kroner

Annonce