Annonce
Haderslev

Forældre: Fordelingen af penge til skoler er ikke retfærdig

Mathias Christiansen, formand for bestyrelsen på Erlevskolen mener, at det nye model for tildeling af penge til folkeskolerne er skæv. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
De store skoler føler sig forfordelt, når pengene skal fordeles mellem dem. Man finansierer en landdistriktspolitik via skolerne, mener fagforeningsformand.
Annonce

HADERSLEV: Ikke alle forældrebestyrelser deler politikernes begejstring over den nye model for, hvordan penge skal fordeles mellem de lokale folkeskoler.

- Modellen er mere gennemskuelig, men så er det positive også sagt, siger formanden for Erlevskolens (tidligere Sdr. Otting. Red) bestyrelse, Mathias Christiansen.

For eksempel undrer jeg mig, over at vi er fire skoler, der får under det halve i grundtildeling end de øvrige.

Mathias Christiansen, Erlevskolen

Annonce

Undren

- For eksempel undrer jeg mig, over at vi er fire skoler, der får under det halve i grundtildeling end de øvrige.

Politikerne har haft flere modeller at tage stilling til, og i den, udvalget for børn og familier ønsker, står Erlevskolen til at modtage 700.000 i grundtildeling, mens for eksempel Fællesskolen Bevtoft Over Jerstal står til at få to millioner kroner.

- Jeg spurgte på et af de møder, vi har holdt, til forskellen og fik det svar, at det skulle jeg ikke bekymre mig om. Det var bare nogle tal. Det var slet ikke sådan, det blev, så der var ikke nogle, der kunne give mig et rigtigt svar, siger Mathias Christiansen.

Annonce

Kritik fra Vojens

Hans kritik deles af andre repræsentanter for de store skoler. I et høringssvar til byrådet skriver bestyrelsen for Bregnbjergskolens bestyrelse, at den "differentierede grundtildeling er meget skæv":

Skolen får som Erlevskolen 700.000 kroner svarende til 1600 kroner per elever, hvilket er markant lavere end andre skoler, skriver forældrene.

Bestyrelsen kritiserer også, at grundtildelingen betyder, at de såkaldt socio-økonomiske faktorer fratages deres betydning. Disse faktorer tager hensyn til, at nogle skoler har flere krævende elever end andre, og Bregnbjergskolen påpeger, at den har flere elever, der kræver ekstra ressourcer.

Formanden for Haderslev Lærerkreds mener, at det egentlige problem med de modeller, politikerne har haft at kigge på, er, at de skal være udgiftsneutrale. Samtidig med at politikerne vi bevare skolestrukturen:

- Skal nogle have mere, skal andre have mindre. I stedet for at man se på, hvad det koster at drive skole lige her og så tage bestik af det. Man kunne stramme den og sige, at man her finansierer en landdistriktspolitik, siger Lars Pedersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce