Annonce
Haderslev

Forældre: Fordelingen af penge til skoler er ikke retfærdig

Mathias Christiansen, formand for bestyrelsen på Erlevskolen mener, at det nye model for tildeling af penge til folkeskolerne er skæv. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
De store skoler føler sig forfordelt, når pengene skal fordeles mellem dem. Man finansierer en landdistriktspolitik via skolerne, mener fagforeningsformand.

HADERSLEV: Ikke alle forældrebestyrelser deler politikernes begejstring over den nye model for, hvordan penge skal fordeles mellem de lokale folkeskoler.

- Modellen er mere gennemskuelig, men så er det positive også sagt, siger formanden for Erlevskolens (tidligere Sdr. Otting. Red) bestyrelse, Mathias Christiansen.

Annonce
For eksempel undrer jeg mig, over at vi er fire skoler, der får under det halve i grundtildeling end de øvrige.

Mathias Christiansen, Erlevskolen

Undren

- For eksempel undrer jeg mig, over at vi er fire skoler, der får under det halve i grundtildeling end de øvrige.

Politikerne har haft flere modeller at tage stilling til, og i den, udvalget for børn og familier ønsker, står Erlevskolen til at modtage 700.000 i grundtildeling, mens for eksempel Fællesskolen Bevtoft Over Jerstal står til at få to millioner kroner.

- Jeg spurgte på et af de møder, vi har holdt, til forskellen og fik det svar, at det skulle jeg ikke bekymre mig om. Det var bare nogle tal. Det var slet ikke sådan, det blev, så der var ikke nogle, der kunne give mig et rigtigt svar, siger Mathias Christiansen.

Kritik fra Vojens

Hans kritik deles af andre repræsentanter for de store skoler. I et høringssvar til byrådet skriver bestyrelsen for Bregnbjergskolens bestyrelse, at den "differentierede grundtildeling er meget skæv":

Skolen får som Erlevskolen 700.000 kroner svarende til 1600 kroner per elever, hvilket er markant lavere end andre skoler, skriver forældrene.

Bestyrelsen kritiserer også, at grundtildelingen betyder, at de såkaldt socio-økonomiske faktorer fratages deres betydning. Disse faktorer tager hensyn til, at nogle skoler har flere krævende elever end andre, og Bregnbjergskolen påpeger, at den har flere elever, der kræver ekstra ressourcer.

Formanden for Haderslev Lærerkreds mener, at det egentlige problem med de modeller, politikerne har haft at kigge på, er, at de skal være udgiftsneutrale. Samtidig med at politikerne vi bevare skolestrukturen:

- Skal nogle have mere, skal andre have mindre. I stedet for at man se på, hvad det koster at drive skole lige her og så tage bestik af det. Man kunne stramme den og sige, at man her finansierer en landdistriktspolitik, siger Lars Pedersen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Danmark

Sundhedsordførere: Nu må ministeren stoppe omskæringslægen

Annonce