Annonce
Aabenraa

Forældre giver ikke op: De kæmper videre for nyt specialtilbud

Dorthe Eldorff og Lene Lind Sandager forsøger nu med et informationsmøde for at åbne politikernes øjne for, at Behandlingsskolerne vil berige Aabenraa Kommunes specialskoletilbud. Arkivfoto: Jacob Schultz

Selv om det private specialskoletilbud Behandlingsskolerne for nylig afviste at oprette afdeling i Aabenraa, fordi kommunen ikke finder, der er behov for tilbuddet, så har forældre ikke givet op. Nu inviterer de politikere til informationsmøde.

Aabenraa: Da Christoffer Juul, direktør for Behandlingsskolerne, for nylig henvendte sig til Aabenraa Kommune for at høre, om man var interesseret i, at den private specialskole opretter en afdeling i Aabenraa, var svaret et høfligt "tak, men nej tak".

Henvendelsen skete på baggrund af, at en gruppe forældre til elever på Fjordskolen ønsker et alternativ til den kommunale specialskole, der næste sommer flyttes til Kruså. De havde derfor taget fat i direktøren for Behandlingsskolerne, der er for børn med særlige behov. Meldingen fra Christopher Juul var imidlertid klar: Det kunne kun komme på tale, hvis kommunen var interesseret. Og det var kommunen altså ikke.

Lene Lind Sandager og Dorthe Eldorff, der står bag initiativgruppen, har dog ikke tænkt sig at tage et nej for et nej. De to mødre har derfor arrangeret, at direktøren 2. november kommer til Aabenraa og fortæller om, hvad Behandlingsskolerne kan.

Annonce

Politikere skal på banen

- Aabenraa Kommune løfter på det specialiserede område de opgaver, som lovgivningen pålægger kommunen, og det er vores klare ambition, at vi også fremover både i forhold til Fjordskolens målgrupper og andre målgrupper løser vores opgaver på et højt fagligt niveau, på en økonomisk forsvarlig måde og inden for lovgivningens rammer, lød det blandt andet i det svar, kommunaldirektør Tom Ahmt på kommunens vegne sendte Behandlingsskolerne.

Det var forvaltningens vurdering. Skal Behandlingsskolerne inviteres indenfor, vil det sandsynligvis kræve, at der politisk kan skabes flertal for, at der skal være en lokal afdeling af den private specialskole.

Et ordentligt grundlag

De har inviteret borgmester Thomas Andresen, byrådets gruppeformænd og medlemmerne af børne- og uddannelsesudvalget med til mødet.

- Svaret kom jo fra kommunaldirektør Tom Ahmt, og vi synes, den sag blev lukket lige hurtigt nok. Så vi ønsker bare, at politikerne får et ordentligt grundlag at tage stilling ud fra. Hvis man bagefter så stadig siger nej, er det fair nok, siger Lene Lind Sandager, der mener, at en afdeling af Behandlingsskolerne ikke vil være en konkurrent til Fjordskolen.

- Jeg ved godt, vi meldte ud, at vi ville lave et alternativ til Fjordskolen, men med de ting, Behandlingsskolerne kan, vil det mere blive et supplement, og jeg er sikker på, det vil blive en gevinst for hele Aabenraa, siger hun.

Godt for alle

Hun kan blandt andet hente sine argumenter i, at Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, netop har lavet en rapport, der viser, at den private specialskoles elever i langt højere grad end andre elever med lignende udfordringer efter endt grundskole starter og gennemfører en ungdomsuddannelse, ligesom de i mindre grad ender på kontanthjælp.

- De har rigtigt mange gode statistikker. Jeg håber, politikerne kan se helheden i det samlede regnestykke - både for kommunen og for det enkelte barn, siger Lene Lind Sandager, der understreger, at det ikke er, fordi hun forventer, hendes egen søn nødvendigvis skal visiteres til det private tilbud. Det handler ifølge Lene Lind Sandager heller ikke længere om geografi - Aabenraa kontra Kruså.

- Jeg går ind i det her, fordi jeg tror på, at det vil kunne være det bedste for nogle af de børn, man ellers har tabt, eller som ikke rigtig udvikler sig, hvor de er nu, siger hun.

Det var tirsdag ikke muligt at få en kommentar fra Behandlingsskolernes direktør, Christopher Juul.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Esbjerg

Vinderprojekt for Museumspladsen møder modstand fra borgerlige byrådspartier

Annonce