Annonce
Esbjerg

Forældre kæmper videre: Esbjergs småbørn holdes hjemme fredag

- En dag jeg skulle hente mit barn, oplevede jeg en lille dreng sidde og råbe på en voksen, fordi han skulle skiftes. Ingen hørte ham. Så skiftede jeg ham og fulgte ham ud til legepladsen, hvor de voksne var, og de sagde "Jamen hvor har du da været?". Jeg tør ikke tænke på, hvor lang tid han kunne have siddet der, siger Michelle Blank-Petersen, yderst til højre, der her ses sammen med Miriam Liman Holm (tv) og Line Grønfeldt Olsen. Alle holder de deres børn ude af institutionerne på fredag og tager til demonstration. Foto: André Thorup
Bleer, der ikke bliver skiftet, krammere som ikke bliver givet, og flyverdragter, som børnene alt for tidligt selv skal tage på. Forældre i Esbjerg kæmper fortsat for, at der kan blive flere ansatte i daginstitutionerne, og fredag holder mange deres børn hjemme som en protest. Mange tager også til demonstration i Herning eller København.

ESBJERG: Det var, da Miriam Liman Holms datter begyndte at komme hjem med stort i bukserne, at hun fik nok og flyttede hende til en privat børnehave.

Når hun spurgte sin datter, hvorfor hun ikke gik på toilettet i børnehaven, fik hun svaret "Om eftermiddagen går to af pædagogerne hjem, og så vil jeg ikke gå på toilet mere. Så kommer der ikke nogen, når jeg sidder på toilet og kalder, fordi jeg skal tørres. De hører mig ikke."

Miriam Liman Holm fra Esbjerg valgte til sidst at holde sin datter hjemme fra institutionen på selvbetalt orlov i et halvt år, og lille Alberte er i dag startet i en ny børnehave med bedre vilkår, og hvor hun trives.

Men inden det kom så vidt, var der flere ting i den kommunale institution, der bekymrede Miriam Liman Holm, og hun måtte sågar på sygehuset med Alberte, der fik Movicol for forstoppelse. For den lille pige forsøgte også at holde sig, så hun ikke skulle lave afføring i bukserne.

- Det er ikke personalet i vores gamle institution, jeg er efter. De var så søde og gjorde, hvad de kunne. Men de har bare slet ikke rimelige forhold, siger Miriam Liman Holm.

Derfor er Miriam Liman Holm en af de forældre, der fredag holder deres børn hjemme fra børnehaven i protest mod, at der stadig ikke er indført minimumsnormeringer i daginstitutionerne, og at pædagogerne er alt, alt for pressede til at tage sig ordentligt af børnene i de kommunale vuggestuer og børnehaver. For det mener mange Esbjerg-forældre på lige fod med forældre i hele landet, og derfor fortsætter kampagnen "Hvor er der en voksen?"

Annonce

Børneunderholdning i bussen

Når en BUPL-sponseret bus på fredag kører alle interesserede forældre og deres børn til demonstration i København, bliver der gjort forskellige tiltag for at gøre køreturen frem og tilbage hyggelig.

Michelle Blank-Petersen er i øjeblikket ude at lede efter sponserede småting, der kan underholde børnene, og der vil blive sunget sange og lavet masser af sjov i bussen.

Bussen kører fra Esbjerg klokken 10, og den kører hjem fra København igen kl. 17.

Andre vælger blot at holde deres barn hjemme eller lade det blive passet af bedsteforældrene fredag for at vise støtte.

I øjeblikket er der 2401 medlemmer af Facebook-gruppen "Hvor er der en voksen? Esbjerg/omegn", og der er kommet godt 250 nye medlemmer til i forbindelse med "børnestrejken" på fredag.

Bus fra Nørregade

Fredag klokken 10 kører en bus fra Nørregade ved biblioteket til København, hvor de forældre, som har lyst til at deltage i demonstrationen i København, kan tage med sammen med deres børn. Andre forældre nøjes med at tage en fridag fra arbejde og holde børnene hjemme. Og andre igen tager til Herning, hvor landets anden store demonstration vil finde sted.

Line Grønfeldt Olsen, som sammen med Chalotte Aagaard Olsen danner styregruppe for "Hvor er der en voksen?"-kampagnen i Esbjerg, tager til Herning.

- Vi skal op på BUPL's mål om én voksen pr. tre vuggestuebørn og én voksen pr. seks børnehavebørn. At der så er 10 børn til hver voksen i dag, det er bare forfærdeligt. Vi ved godt, at det er dyrt, men det er en investering. Ellers kommer regningen bare senere i livet, siger Line Grønfeldt Olsen.

Mødrene håber på stor opbakning ved "børnestrejken" på fredag. Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Esbjerg

Borgmester kalder partifælles selv-erklærede mærkesag for fuldstændig urealistisk: Vil koste 63,7 millioner kroner om året

Annonce