Annonce
Danmark

Forældre kan ende med en del af regningen til flere pædagoger

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Folk med lavere indtægter skal friholdes for at betale ekstra for de mange pædagoger, som rød blok har aftalt.

Forældre kan risikere at stå med en del af regningen for rød bloks mange ekstra pædagoger, som blev aftalt med finansloven sent mandag aften.

Det skyldes, at forældre betaler op mod 25 procent af kommunens samlede udgifter til dagsinstitutionerne.

Den gennemsnitlige forældrebetaling er i dag på cirka 3000 kroner om måneden for en kommunal vuggestueplads og 1700 kroner for en børnehaveplads, men tallene varierer kommunerne imellem.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skal stå for at udforme den endelige model med de andre partier i første halvår af næste år.

- Jeg kan ikke garantere, at forældrene friholdes for betaling, før vi har en endelig model, hvor vi tager stilling til det i fællesskab. For os er det vigtigt, at folk med lave indtægter ikke får en ekstra belastning.

- Men når man skruer op for statens tilskud, så følger forældrebetalingen med op. Vi må se på balancen i den konkrete model, siger hun.

Konkret skal hun sørge for, at der i 2025 maksimalt skal være tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver.

Det bliver dog en udfordring at skaffe flere pædagoger, medgiver hun.

Derfor afsætter aftalepartierne i rød blok 127,5 millioner kroner til et løft af uddannelserne. Desuden skal der komme et taxameterløft på 43 millioner kroner i 2023. Det svarer til samme niveau som læreruddannelsen.

- Det er et stort beløb til en enkelt uddannelse, så jeg er ikke i tvivl om, at man kan mærke det, selv om der har været nedskæringer i mange år.

- Det vigtigste i forhold til pædagoguddannelsen er at undgå, at folk stopper igen, for der har folk haft drømmen om at blive pædagog. For der er et kæmpe frafald, og det skal vi have stoppet betydeligt, siger hun.

Lige nu er antallet af timer for få på uddannelsen, lyder det.

Ministeren tror ikke på, at bedre løn eller andre arbejdsforhold kan være det, der vil tiltrække flere eller gøre det attraktivt for de mange, som har forladt faget på grund af stress eller underbemanding.

- Umiddelbart er det ikke min vurdering, men det skal vi se på i den konkrete model. Der er mange, der går ledige nu, som er uddannet pædagogisk assistent. Der er også mange på deltid, så der er nogle håndtag at skrue på, siger ministeren.

I den offentlige debat har der været kritik af, at der kommer flere børn i fremtiden, og at de flere pædagoger således bare vil betyde samme niveau som i dag. Men det afviser Pernille Rosenkrantz-Theil blankt.

- I økonomiaftalen med kommunen gav vi dem penge nok til, at de kunne følge med det stigende børnetal. Med finansloven sætter vi ekstra penge af, så vi ikke bare holder niveauet, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Annonce