Annonce
Sønderborg

Forældre og lærere: Flere skolestarter på et år er en succes

Mandag begyndte endnu et hold med seks nye børn blandt andet seksårige Benjamin Priess. Foto: Claus Thorsted
Både forældre og lærere er rigtig godt tilfredse med, at børnene på Nordals Skolen nu kan begynde tre gange om året. Mandag startede seks nye.

Nordals: Det er slut med, at alle nye børn starter i august på Nordals Skolen. I stedet sker det nu tre gange om året - august, november og marts.

- Nu handler det mere om, hvornår børnene er klar og ikke så meget en bestemt dato, siger Lise Lock Harvig.

Hendes datter Margrethe begyndte på Nordals Skolen i marts sidste år, kort efter hun var blevet fem år. Lise og hustruen Rikke havde faktisk tænkt, at Margrethe skulle gå på en friskole, men blev fristet af Nordals Skolens tilbud om rullende skolestart.

- Hun var klar nu, så vi tænkte, hvorfor ikke give det en chance, siger parret, der i dag er utrolig glad for deres valg.

Nordals Skolen fik sammen med Nørreskov-Skolen i Guderup for halvandet år siden lov af Sønderborg Kommune til at forsøge sig med rullende skolestart.

- Det kunne vi godt have brugt noget før. Min datter kedede sig virkeligt i børnehaven til slut, for hun var klar allerede til jul, siger Maria Olsen, hvis syvårige datter Isabella var sidste årgang med den gamle ordning, hvor alle begyndte i august.

Nu handler det mere om, hvornår børnene er klar og ikke så meget om en bestemt dato

Lise Lock Harvig, forælder

Hjælper hinanden

Rullende skolestart sker i tæt samarbejde med børnehaverne. Det er forældre, pædagoger og lærere, der sammen vurderer, hvornår barnet er godt af at begynde i skolen.

Ordningen spiller tæt sammen med, at man samtidig både i Nordborg og Guderup i skoleåret 2018/19 indførte aldersintegrerede klasser fra 0.-2. årgang.

- Vi kan mærke en kæmpe forskel. Allerede efter en uge kan vi ikke se, hvem der er nye. Børnene bliver langt hurtigere trygge og har langt færre udfordringer end før, siger skoleleder Tine Christensen.

Børnene er på et stamhold, som i princippet fungerer ligesom de klassiske klasser. Det nye er, at der er elever fra 0. til 2. klasse på samme stamhold. På stamholdene, som man har tre af på Nordals Skolen er der to voksne - lærere, pædagoger eller børnehaveklasseledere.

- Det er en kæmpe succes. De kan lære og spejle sig fagligt i de andre. De nye starter ikke helt fra nul, siger Søren Anderson-Schmidt, hvis syvårige søn Magnus begyndte for et år siden.

Annonce

Fagligheden løftet

Faderen fremhæver også det positive i, at alle de nye elever får en såkaldt "bobleven". Et barn, der allerede går i klassen, som man kan gå til for råd og støtte, men også har særlig opmærksom at den ny har det godt socialt.

- Boblevennerne går enormt meget op i deres rolle. De tager det meget seriøst, forklarer han.

Udover tilknytningen til stamholdet bliver børnene undervist på mindre faghold i dansk, matematik og sprog på maksimum. Holdende er for eksempel opdelt efter niveau, aldersfordeling eller læringstil. Holdene evalueres tre gange om året.

- I den traditionelle børnehaveklasse skulle de bare sidde og vente, når de havde brudt læsekoden. Nu bliver de placeret de steder, hvor det fagligt passer, forklarer skoleleder Tine Christensen.

- Når de er sammen med nogen, som har gået i skole 1,2 og 3 år, så kan vi se, det går meget nemmere. Det giver simpelthen en mere glidende overgang. Vi kan også nu have mere fokus på, hvad eleverne kan og skal, siger lærer Jesper Larsen.

Alle de nye børn får en såkaldt "bobleven", som hjælper og man kan gå til for gode råd samt støtte. Foto: Claus Thorsted
Annonce

Skal give fremgang

Mandag begyndte endnu et hold med seks nye børn blandt andet seksårige Benjamin Priess.

- Jeg er lidt usikker på rullende skolestart. Det er mit første barn i skolen, og jeg kender kun til det gamle system. Men vi har altid muligheden for at tage ham tilbage i børnehaven, hvis det ikke passer lige nu, siger moderen Conny Priess, som derimod allerede synes godt om aldersintegreret undervisning.

- Det er rigtig godt, at de bliver blandet med de store. Så kan de vise, hvordan man opfører sig og knytte venskaber på tværs, siger hun.

Folkeskolerne på Nordals har også indført rullende skolestart for at gøre sig lækker i forhold til en række succesfulde friskoler i nabolaget. I dag begynder godt en tredjedel af de omkring 60 børn i skoledistriktet på Nordals Skolen, hvilket er nogenlunde status que.

- Vi kan mærke, der er nogle forældre, som ellers ville vælge friskole, som nu er blevet nysgerrige på det, vi laver, siger skoleleder Tine Christensen.

Ordningen skal evalueres i efteråret 2020.

Børnene er på et stamhold, som fungerer ligesom de klassiske klasser bare med elever fra 0.-2. klasse. Foto: Claus Thorsted
Skolen fik for halvandet år siden lov af Sønderborg Kommune til at forsøge sig med rullende skolestart. Foto: Claus Thorsted
I dag kan børnene både i Nordborg og Guderup begynde i skole i august, november og marts. Foto: Claus Thorsted
Annonce
Sønderborg For abonnenter

Goddag og farvel: Række af virksomheder skifter ud i toppen

Danmark

Tirsdagens coronatal:Yderligere 810 personer er testet coronapositive

Annonce
Annonce
Annonce
EfB

JV erfarer: Målmand er færdig hos EfB, der har mulig hollandsk afløser til prøvetræning

Sydjylland For abonnenter

Elever tog kvælertag, uddelte blå mærker og sparkede Charlotte: Alligevel fortsætter hun som speciallærer

Aabenraa

Hjulspin og ræs skræmmer turisterne væk fra lystbådehavnen: Nu vil du oftere støde på politiet i området

Erhverv

Skal du ud og spise i Flensborg? Flere restauranter kræver stadig test, selvom myndighederne har lempet reglerne

Haderslev For abonnenter

Offer for knivstik flygtede gennem Knud-Eriks lejlighed: Det hele var ret chokerende

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Sønderborg

Covid-19 har ramt Mommark Marina: Må lukke

Sydjylland

Tommy Ahlers stopper i Folketinget: For meget spil og for få visioner

Danmark

Jimmy er manden bag dramatisk ugleredning: - Selvom man er stor og skaldet og har masser af tatoveringer, kan man godt være blød indeni

Haderslev For abonnenter

Dødsulykke: Frontalt sammenstød skete i den dræbtes side

Tønder For abonnenter

Fra Moldova med kærlighed: Alina og Denis er flyttet ind i et nedbrændt hus, og nu stiller hun op til kommunalvalg

Nordtyskland

Kæmpe lettelse: De fleste i grænselandet er undtaget fra Tysklands nye krav om test

Annonce