Annonce
Esbjerg

Forældre til voldsramt pige: Hun er ved at miste tilliden til voksne

Pigens lærer har også måttet sende hende på skadestuen efter et af overfaldene. Privatfoto
En artikel i medierne skulle der til, før skolen for alvor vågnede op, oplever Lise Thielsen og Lasse Elmquist Nielsen. Deres niårige datter har gennem hele sin skoletid oplevet overfald fra en klassekammerat, uden at det er blevet bremset. Forældrene oplever, at både skolereform og skoleledelse har spillet fallit.

ESBJERG: Det er hverken den udadreagerende klassekammerat eller klassens lærere, der skal peges fingre ad, i sagen om at en niårig pige på Rørkjær Skole har oplevet vold og mobning lige siden 0. klasse.

Det understreger pigens forældre, Lise Thielsen og Lasse Elmquist Nielsen, der tværtimod langer ud efter folkeskolereformen og dens inklusionskrav og styring af lærerens tid og handlemuligheder.

- Vi oplever, at lærerne ikke har mulighed for at handle på det, når der sker mobning og vold i klassen. De har ingen sanktionsmuligheder og har ikke mulighed for selv at planlægge deres ressourcer i skoletiden som før reformen, men er meget presset af de stramme skemaer og tidsbekneb. Det gør dem handlingslammede. Jeg tror såmænd ikke, at skolen ikke har ønsket at gøre noget for vores datter, og de har måske også forsøgt, men skolen lever ikke op til deres værdigrundlag i forhold til, at de har en antimobbestrategi, siger Lise Thielsen.

Hun og Lasse Elmquist Nielsen er forældre til en niårig pige i 3. klasse på Rørkjær Skole, som helt siden 0. klasse er kommet hjem med sår og blå mærker på kroppen efter voldelige overfald fra en klassekammerat. Nogle gange en gang om måneden, andre gange flere gange om ugen.

Efter forgæves at have kontaktet skolen gennem årene, fik Lise Thielsen og Lasse Elmquist Nielsen til sidst nok. En efterlysning i Ekstra Bladet efter folk, der havde oplevet vold i skolen, fik dem til at gribe knoglen, og i onsdags blev deres historie om datterens årelange oplevelse af vold og mobning publiceret.

- Vi har simpelthen ikke kunnet råbe skolen op. Og det er rigtig, rigtig frustrerende at stå og sige til vores datter om morgenen: "Prøv at høre, du bliver nødt til at tage i skole." For vi kan jo heller ikke bare holde hende hjemme. Vi har holdt hende hjemme i perioder, hvor vi er blevet lovet, at nu ville det blive bedre. Men så er der ikke engang gået en uge, og så har vi været samme sted igen. Vores datter mister jo efterhånden også tilliden til voksne, når vi siger "Nu sker der noget", men så fortsætter det bare. Havde den slags foregået på min arbejdsplads, var den skyldige blevet fyret for længst, og jeg som mellemleder var også blevet fyret for ikke at have stoppet det her. Men sådan er det ikke for børn, siger Lasse Elmquist Nielsen.

Annonce
Vi har jo oplevet lidt af en shitstorm, fordi mange ikke kan forstå, at vi ikke bare har flyttet vores datter for længst. Men dels er hun faktisk rigtig glad for at gå i skole ellers og har mange venner i klassen, og når det faste lærerteam er på, er der ingen problemer. Og dels virker det også forkert, at det er hende som offer, der skal flytte. Allershelst vil vi, at man kan finde en løsning, så hele klassen kan forblive samlet.

Lasse Elmquist Nielsen

Ondt af barnet

Siden artiklen er Esbjerg Kommunes skolechef, Bo Meldgaard, samt udvalgsformanden og skolens øverste ledelse gået ind i sagen. Familien er blevet inviteret til adskillige møder i næste uge. Først skal de til et møde med Esbjerg Kommunes borgerrådgiver, der tager sig af klager over kommunen, og som vil sætte dem ind i juraen og skolens forpligtelser. Og så skal de til møde med skoleledelsen samt familierådgivningen, lærerne og AKT-vejledere (skolens adfærd-, kontakt- og trivselspersonale, red.).

- Det lader til, at nu er sagen kommet helt op i toppen, så nu håber vi, der sker noget. Indtil nu har vi jo følt, at hver gang vi kom op på skolen, fik vi en kop kaffe og en sludder, men der skete ikke noget efterfølgende. Nu håber vi, at de her møder kan munde ud i, at skolen tager de rigtige skridt og de rigtige værktøjer i brug, så der kan ske en forandring, siger Lasse Elmquist Nielsen.

Han understreger, at han hverken skyder skylden på børn, lærere eller forældre:

- Jeg har faktisk ondt af børnene i det her, for det er jo skolereformen, der er skyld i, at problemet bliver løst. At flytte barnet til en anden klasse vil i mine øjne ikke hjælpe, for så bliver det et nederlag. Og det er jo politikerne, der har lavet en skolereform, som er helt en i vejret, og som det er jo desværre er vores børn, der kan mærke på deres krop hver dag, siger Lasse Elmquist Nielsen.

Tissede på tasken

Han kritiserer skolereformen for, at den vil inkludere alle elever og tvinge dem til at gå sammen i store klasser, hvor ikke alle elever trives. Uden at der er ressourcer til at dele børnene op eller gå dybt ind i konflikterne, og hvor der alt for ofte er vikarer frem for det faste lærerteam.

- Vi mennesker er forskellige, og nogle kræver mere end andre. Så hjælper det ikke noget, at alle børn med forskellige behov kommer i den samme klasse og får at vide: Her skal I rumme at gå i skole. Da jeg gik i skole, blev nogle hevet ud i matematiktimerne, fordi de havde det svært og manglede ekstra hjælp. Sådan skal det også være. Der skal være ressourcer til at hjælpe de svage, siger Lasse Elmquist Nielsen, der også er hovedrystende over, at nogle af børnene i hans datters klasse er blevet opfordret til at blande sig i konflikterne, når de opstår:

- Det er jo slet ikke en niårigs pligt. De børn skal ikke agere politi og blande sig i de her ting. Det skal der være ressourcer til, at lærerne og pædagogerne kan tage sig af, siger han.

I sidste uge var der en episode om tirsdagen, hvor hans datter blev slået, fordi hun og klassekammeraten var kommet ind i klassen, inden læreren var mødt op. Og om fredagen fik hun revet en stor tot hår af.

Tidligere har hun oplevet, at hendes taske blev smidt i toilettet og tisset på. Og overfaldet, fordi hun holdt en bold for nogle drenge, eller fordi hun kiggede ud ad vinduet på en ”stirrende måde”.

- Vores datter er en pige, der tør sige sin mening, og som reagerer på uretfærdighed. Så hun har godt turdet sige fra, men er så desværre blevet mødt med vold. Det er nået dertil nu, hvor hun er direkte bange. Men igen vil jeg understrege, at vi ikke går efter barnet, men efter skolereformen og de begrænsede muligheder for at stoppe den slags, siger Lasse Elmquist Nielsen.

I mandags tog Lasse Elmquist Nielsen med sin niårige datter i skole. Han ville tale med læreren om, at der nu igen havde været hele to episoder ugen forinden, hvor datteren var blevet udsat for vold.

Fredag holdt forældrene igen deres datter hjemme fra skole. Nu håber de, at der kan findes en løsning, så datteren ikke bliver nødt til at skifte til en privatskole, selv om hun er skrevet op flere steder.

Fredag 13. september fik den niårige pige revet en stor tot hår af hovedet af drengen i klassen. Her ses hendes bare plet i hovedbunden. Privatfoto
Pigen har her blå mærker på låret efter at være blevet sparket og slået i skolen. Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce