Annonce
Sydjylland

Ny dom i Vejen-sagen: Forældrepar kendt delvist skyldige

Retten i Esbjerg
I byretten blev 60-årig kvinde frifundet for overgreb mod børn, men landsretten vurderer, at moren er skyldig.

Et forældrepar findes ved Vestre Landsret delvist skyldige i anklager om seksuelle overgreb mod fire børn for 30 år siden i den såkaldte Vejen-sag.

I byretten blev moren frifundet, men landsretten har vurderet beviserne anderledes.

Parret er fundet skyldige i at have haft samleje med et af børnene og i at have tvunget børnene til oralsex.

De tiltalte er også fundet skyldige i at have stukket genstande op i døtrenes kønsorganer.

Desuden er de fundet skyldige i at have tvunget børnene til at berøre og til dels sutte på en hunds lem.

Parret var tiltalt for at have udsat børnene for vold og trusler. Men landsretten vurderer, at disse forhold er forældet.

Den 64-årige mand blev i byretten i april idømt fire års fængsel.

Sagen er opsigtsvækkende, dels på grund af det 11 sider lange anklageskrift, som beskriver en hverdag med hyppige seksuelle krænkelser mod børnene.

Dels fordi forholdene ifølge anklageskriftet blev begået helt tilbage i årene 1987 til 1993.

21 vidner har været i landsretten for at afgive forklaringer om, hvad der efter deres mening foregik i hjemmet i Vejen tilbage i gerningsperioden.

Beviserne i sagen har hovedsageligt været forklaringerne fra de forurettede samt venner, naboer og omsorgspersoner fra kommunen og et opholdssted, hvor børnene blev anbragt.

Ved anholdelsen af forældrene i november 2017 beslaglagde politiet to læderpiske, der ifølge anklageskriftet blev brugt mod børnene.

Politiet fandt også en bærbar computer med en søgehistorik relateret til ord som eksempelvis "familieporno".

De fire forurettede børn er i dag mellem 30 og 36 år. En af dem har ikke været i stand til at afgive forklaring i hverken byret eller landsretten, da hun har svære psykiske lidelser.

Begge forældre har nægtet sig skyldige og hævdet, at børnenes anklager er det pure opspind.

Efter at retsformanden har oplæst skyldkendelsen, skal parterne nu procedere for, hvilken straf man anser for passende.

Der ventes at falde endelig dom senere på dagen.

/Ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Annonce