Annonce
Kolding

For 100 år siden sendte afstemning sønderjyderne hjem til Danmark: - Det er lige så vigtigt at fejre om fem, ti og tyve år

Slesvigske Musikkorps blev dirigeret af Susanne Vibæk. Orkestret er så efterspurgt, at man har været nødt til at sige nej til nogle af de mange opfordringer til at spille ved diverse Genforenings-arrangementer. Foto: Mads Dalegaard
Med knap 500 gæster var der komplet udsolgt til årets afstemningsfest i Christiansfeld, hvor blandt andre kulturminister Joy Mogensen og den tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft holdt talerne. Festen foregik blot få minutters kørsel fra den grænse, som danskerne bittert måtte acceptere indtil for 100 år siden.

- Vi havde en bedstefar, der blev tvangsudskrevet til Første Verdenskrig på den tyske side. Det skete tre dage efter, han havde fået sit barn nummer ni. Det er en familiehistorie, vi er vokset op med, og det er en grundene til, at afstemningen i 1920 og Genforeningen altid været en del af vores DNA, fortæller Karen og Nis Refshauge.

De to sønderjyske søskende havde fået plads ved bord 4 ved aftenens afstemningsfest i Christiansfeld. Omkring dem sad knap 500 andre med hver sin grund til at være netop her denne mandag aften.

Inde i Kolding har man opgivet at holde afstemningsfest, fordi interessen er smuldret lige så stille gennem årene. Men lidt længere sydpå i kommunen - her i honningkagebyen, der ligger på den anden side af Kongeåen - er der stadig masser af liv i den årlige afstemningsfest, som markerer datoen, hvor et flertal stemte Sønderjylland hjem til Danmark.

Alligevel er det længe siden, at der er kommet så mange gæster som i år. Ventelisten blev lukket længe før, Slesvigske Muskikkorps som det første kunne tage hul på "Prins Ingolfs March". For der var helt og aldeles udsolgt af pladser, selv om afstemningensfesten var blevet flyttet til sportscentret Cuben med plads til fire-fem gange så mange, som den årlige fest normalt kan tiltrække.

- Vi er glade for at blive inviteret sådan en aften. For 100 år siden var radioen jo ikke udbredt, så da var også militærorkstre, som spillede, når der var noget at markere. Genforeningen handler også om følelser, og der er vel ikke noget, der bedre kan formidle følelser end en melodi og en fællessang, fortæller Rasmus Frandsen, der er orkesterchef hos SMUK, som i år har 30 arrangementer, som alle knytter an til Genforeningen.

Annonce

Meget mere fest på vej

Aftenens afstemningsfest er kun begyndelsen på en lang fejring i Kolding Kommune af 100-året for Genforeningen.

Det hele kulminerer, når dronningen den 10. juli passerer grænsen ved Frederikshøj mellem Kolding og Christiansfeld, sådan som hendes forfader gjorde det for 100 år siden. Festen fortsætter med gudstjeneste og folkefest inde i Christiansfeld.

Skamlingsbanken, der blev et nationalt symbol i årene under tysk herredømme, danner rammen om en stor sangerfest den 6. juni med deltagelse af en stribe af landets bedste kor.

I den gamle grænselandskommune er også planlagt en lang række foredrag, udstillinger, rundvisninger, koncerter og andet, der festligholder 100-året. Og Genforenings- og Grænsemuseet kan selv fejre sit 25 års jubilæum netop i år.

Man kan finde alle arrangementer, hvis man klikker ind på www.genforeningen2020.dk/kolding

- Man gjorde det rigtige

Med til at højtideliggøre fejringen i Cuben var kulturminister Joy Mogensen og folketingets tidligere formand Mogens Lykketoft, der på sit visitkort også kan skrive formand for FN’s 70. generalforsamling i New York. Derfor er han også med på, at afstemningen i 1920 og den dansk-tyske sameksistens i grænselandet kan læses ind i en international sammenhæng.

- Det er selvfølgelig svært at kopiere 1:1 andre steder i verden, lige som det er svært at kopiere den dansk samfundsmodel, fordi den har så lange rødder. Men det betyder ikke, at udlandet ikke kan lære noget af Genforeningen, mener politikeren, som vurderer, at der er flere forklaringer på, at grænsedragningen lykkedes i 1920 - og at den har været fastholdt siden.

- Jeg har først og fremmest den opfattelse, at danske regeringer gjorde det rigtige i, at man ikke tog mere end det, der havde meldt sig som dansk. Og man respekterede afstemningen på begge sider. Det er et par af de vigtige grunde til, at den grænse er så uomstridt i dag, siger Mogens Lykketoft, som indenfor egen slægt har en Flensborg-mand, der - på lige fod på med kongen - var glødende tilhænger af, at Danmark uanset afstemningsresultatet i Zone 2 også skulle kræve Flensborg tilbage.

- Mine børns oldefar var så passioneret omkring det spørgsmål, at jeg tror, han døde af græmmelse over, at vi ikke fik Flensborg tilbage, fortæller Mogens Lykketoft.

- Vi er kommet langt

Han mener, at også tiden har arbejdet for den fredelige sameksistens, så man bl.a. har viske ar væk fra Anden Verdenskrig, hvor nogle blandt det tyske mindretal samarbejdede med den nazistiske besættelsesmagt. Mogens Lykketoft hæfter sig desuden ved, at grænsen heller ikke provokerer religiøse forskelle, sådan som det ses i grænseegne andre steder i verden.

- Der er nogle følelser stadigvæk mellem danskere og mindretallet, det er klart, men i forhold til hvordan resten af verden forstår hinanden - eller netop ikke forstår hinanden – så må man sige, at vi er kommet vældig langt i det danske grænseland.

- Er der noget, som i dag kan sammenlignes med afstemningen fra dengang?

- Der er i hvert fald tale om et historisk forløb, som har gjort det klart for de fleste ansvarlige i Danmark, at vi ikke skal være dem, som insisterer på et rigsfællesskab med Færøerne og Grønland. Vi vil meget gerne have det fællesskab, men vi skal ikke insistere, hvis de vælger at være selvstændige. Den forståelse, mener jeg, er kommet ud af, at danskene fik lov at forene sig ved en afstemning.

Mogens Lykketoft hilser på Erik Mylin, som med stor energi har fastholdt de årlige afstemningsfester i Christiansfeld. Foto: Mads Dalegaard

Vigtig fejring

Fejringen af Genforeningen er kun lige begyndt. Men med afstemningsfesten i Cuben er den kommet godt i gang. Forude venter mange flere arrangementer frem mod særligt den 10. juli, hvor dronningen deltager i Kolding og Christiansfeld.

Og borgmester Jørn Pedersen glæder sig over, at Kolding Kommune tidligt valgte at give fejringen los. Blandt andet var man med til at løfte netop afstemningsfesten med taler, musik og et deltagertal, der for alvor matcher det højtidelige jubilæum.

- Nogen har sagt, at det nok kun er i år, at interessen for afstemningsfesten vil være så høj, fordi der er jubilæum. Men det er faktisk ikke min ambition. Jeg håber derimod, at vi kan skyde ny vind i denne tradition, for afstemningen i 1920 er stadig så betydningsfuld for os alle sammen i dag, at den historie vil være lige så vigtig at fejre om fem, ti og tyve år, mener borgmesteren.

Karen og Nis Refshage er søskende, og de har afstemningsfesterne som en årlig tradition. Deres sønderjyske bedstefar blev sendt i krig for tyskerne, men han overlevede heldigvis fire år på slagmarken. - Afstemningsfesterne er vi vokset op med, og det er en vigtig del af vores familiefortælling, forklarer de. Foto: Mads Dalegaard
Borgmester Jørn Pedersen fulgte kulturminister Joy Mogensen ind på plads. Hun var stolt og beæret over at få lov til at holde aftenens hovedtale. Foto: Mads Dalegaard
"Prins Ingolfs March" indledte festlighederne, og den vakte glæde og genkendelse hos grevinde Sussie, der måtte undvære sin mand ved afstemningsfesten. Til gengæld sad hun ved bord med bl.a. kulturministeren og Jesper Elkjær, der er kulturudvalgsformand i Kolding Kommune. Foto: Mads Dalegaard
Danmarks Samfundet var på plads med bl.a. salg af en ny bog om Genforeningen. Foto: Mads Dalegaard
Nogel af de legendariske stem dansk-plakater udgjorde udsmykningen i Cuben. Foto: Mads Dalegaard
Afstemningsfest i Cuben i Christiansfeld for at markere 100-året for de afstemninger, som i 1920 sikrede at Sønderjyderne kunne genforenes med Danmark med en stor fest. Mogen Lykketoft, Grevinde Sussie, Borgmester Jørn Pedersen. Foto: Mads Dalegaard
Afstemningsfest i Cuben i Christiansfeld for at markere 100-året for de afstemninger, som i 1920 sikrede at Sønderjyderne kunne genforenes med Danmark med en stor fest. Mogen Lykketoft, Grevinde Sussie, Borgmester Jørn Pedersen. Foto: Mads Dalegaard
Afstemningsfest i Cuben i Christiansfeld for at markere 100-året for de afstemninger, som i 1920 sikrede at Sønderjyderne kunne genforenes med Danmark med en stor fest. Mogen Lykketoft, Grevinde Sussie, Borgmester Jørn Pedersen. Foto: Mads Dalegaard
Afstemningsfest i Cuben i Christiansfeld for at markere 100-året for de afstemninger, som i 1920 sikrede at Sønderjyderne kunne genforenes med Danmark med en stor fest. Mogen Lykketoft, Grevinde Sussie, Borgmester Jørn Pedersen. Foto: Mads Dalegaard
Afstemningsfest i Cuben i Christiansfeld for at markere 100-året for de afstemninger, som i 1920 sikrede at Sønderjyderne kunne genforenes med Danmark med en stor fest. Mogen Lykketoft, Grevinde Sussie, Borgmester Jørn Pedersen. Foto: Mads Dalegaard
Afstemningsfest i Cuben i Christiansfeld for at markere 100-året for de afstemninger, som i 1920 sikrede at Sønderjyderne kunne genforenes med Danmark med en stor fest. Mogen Lykketoft, Grevinde Sussie, Borgmester Jørn Pedersen. Foto: Mads Dalegaard
Afstemningsfest i Cuben i Christiansfeld for at markere 100-året for de afstemninger, som i 1920 sikrede at Sønderjyderne kunne genforenes med Danmark med en stor fest. Mogen Lykketoft, Grevinde Sussie, Borgmester Jørn Pedersen. Foto: Mads Dalegaard
Afstemningsfest i Cuben i Christiansfeld for at markere 100-året for de afstemninger, som i 1920 sikrede at Sønderjyderne kunne genforenes med Danmark med en stor fest. Mogen Lykketoft, Grevinde Sussie, Borgmester Jørn Pedersen. Foto: Mads Dalegaard
Afstemningsfest i Cuben i Christiansfeld for at markere 100-året for de afstemninger, som i 1920 sikrede at Sønderjyderne kunne genforenes med Danmark med en stor fest. Mogen Lykketoft, Grevinde Sussie, Borgmester Jørn Pedersen. Foto: Mads Dalegaard
Afstemningsfest i Cuben i Christiansfeld for at markere 100-året for de afstemninger, som i 1920 sikrede at Sønderjyderne kunne genforenes med Danmark med en stor fest. Mogen Lykketoft, Grevinde Sussie, Borgmester Jørn Pedersen. Foto: Mads Dalegaard
Afstemningsfest i Cuben i Christiansfeld for at markere 100-året for de afstemninger, som i 1920 sikrede at Sønderjyderne kunne genforenes med Danmark med en stor fest. Mogen Lykketoft, Grevinde Sussie, Borgmester Jørn Pedersen. Foto: Mads Dalegaard
Afstemningsfest i Cuben i Christiansfeld for at markere 100-året for de afstemninger, som i 1920 sikrede at Sønderjyderne kunne genforenes med Danmark med en stor fest. Mogen Lykketoft, Grevinde Sussie, Borgmester Jørn Pedersen. Foto: Mads Dalegaard
Afstemningsfest i Cuben i Christiansfeld for at markere 100-året for de afstemninger, som i 1920 sikrede at Sønderjyderne kunne genforenes med Danmark med en stor fest. Mogen Lykketoft, Grevinde Sussie, Borgmester Jørn Pedersen. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Se billeder og video fra luften: Kolonihaver totalt oversvømmet

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Se læsernes vilde billeder af oversvømmelserne: Her plejer folk at gå og cykle

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce