Annonce
Genforeningen

For 100 år siden: Valgkampen om den nye grænse er i gang

Annonce

Sønderjylland: I disse dage og uger for 100 år siden blev der i hele Slesvig kæmpet hårdt - men med forholdsvis fredelige midler iblandet fake news og hærværk i en følelsesladet valgkamp om den nye landegrænse. Hvordan valgkampen om den nye grænse udviklede sig i 1920, kan alle interesserede få genopfrisket med de tre arrangementer, som Historisk Samfund for Sønderjylland åbner 100-året for Genforeningen med over de kommende uger i henholdsvis Toftlund, Aabenraa og Sønderborg.

Første gang er på tirsdag 14. januar kl. 19 på Musik- og Teaterhøjskolen i Toftlund, hvor krigen på valgplakater og spændingerne især i Flensborg er i fokus. Klaus Tolstrup Petersen fra Den Slesvigske Samling ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig fortæller om, hvordan den anspændte tid op til afstemningen i Mellemslesvig udviklede sig, mens Elsebeth Aasted Schanz fra Plakatmuseet i Aarhus viser og fortæller om, hvad forskellene var på de mange iøjnefaldende plakater, der skulle overbevise vælgerne om, hvor de skulle sætte deres stemme.

Afstemningsfesten på Folkehjem i Aabenraa 10. februar er udsolgt. 13. februar på Sønderborg Slot bliver en levende valgaften om folkestemningen og resultaterne af afstemningen den 10. februar i Nordslesvig og den 14. marts i Sydslesvig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce