Annonce
Erhverv

For 110.000 kroner kan du eje ferieboliger i hele Europa: Ny virksomhed har hurtigt fået succes med fællesinvesteringer

For få uger siden kørte direktør Bjarke Wolmar til Italien for at se på nye ferieboliger. Han kørte 5200 kilometer på en uge og så 30 boliger, hvoraf otte nu er ved at blive købt af virksomheden. Foto: Søren Gylling
Virksomheden Investering og Feriebolig, der har til huse i Lunderskov, har på et halvt år sikret sig 150 investorer, der hver især har lagt 110.000 kroner - og flere er på vej. Idéen er at give almindelige mennesker mulighed for at eje egen feriebolig.

Lunderskov: Det er kun godt et halvt år siden, virksomheden Investering og Feriebolig blev stiftet. Alligevel er der gået stærkt, og mens kapitalen er vokset hurtigt og markant, står endnu flere aktionærer på spring for at få en bid af virksomheden, der har til huse i Lunderskov.

Det fortæller stifter og direktør Bjarke Wolmar, der står bag konceptet med fællesejede ferieboliger i Danmark og Europa. Virksomheden ejes således af private aktionærer, der får adgang til boligerne, og som samtidig kan få udbytte af deres investering.

- Det er rigtig hot lige nu. Vi har rigtig mange, der henvender sig. Vi har fået 150 aktionærer siden november, og der er cirka 50 nye på vej ind. Det tegner rigtig godt, siger stifter og direktør Bjarke Wolmar og føjer til:

Annonce

- Jeg tror på, at det her kan blive rigtig godt. Jeg har da også selv investeret en del af min egen pension i det.

Handler om livskvalitet

Bjarke Wolmar oplever, at interessen for at blive aktionær både handler om selve investerings- og udbyttepotentialet, mens flere dog også blot er vilde med idéen om kunne holde ferie i let tilgængelige og billige ferieboliger på flere destinationer.


Det her er også min egen personlige drøm. Når jeg engang skal arbejde mindre, så drømmer jeg da om at tilbringe vinterhalvåret i Sydeuropa. Og på den her måde får man adgang til det meste af Sydeuropa.

Bjarke Wolmar


Idéen opstod, da flere af aktionærerne fra søstervirksomheden Investering og Studiebolig efterspurgte et lignende koncept med ferieboliger.

- Vi er for almindelige mennesker, kan man sige. Vores formål er at give flere mulighed for at have egen feriebolig i Danmark og i Europa. Det handler om gode oplevelser, varme vintre og livskvalitet, samtidig med at det er en god investering, forklarer Bjarke Wolmar.

Er man aktionær, kan man regne med i gennemsnit at kunne leje sig ind i en eller flere af virksomhedens ferieboliger fem uger om året - fordelt over hele året.

Annonce

En personlig drøm

Indtil videre koster det 110.000 kroner at blive aktionær, og dertil kommer så en mindre husleje, hvis man ønsker at leje en af de fælles ferieboliger. Her ligger lejen mellem 700 og 4.900 kroner om ugen.

- Fordelen er så, at der ingen løbende udgifter er. Vi administrerer det hele. Det her kan lade sig gøre, fordi huspriserne i store dele af Europa er forholdsvis lave. Der er lige nu tre lande, hvor huspriserne er lavere end før finanskrisen: Grækenland, Spanien og Italien. Der kan man lave rigtig gode køb. Vi har for eksempel lige købt en 120 kvadratmeter stor lejlighed med panoramaudsigt i det nordlige Italien til 1,6 millioner kroner, siger Bjarke Wolmar, der ikke lægger skjul på, at han også helt personligt er begejstret for konceptet:

- Det her er også min egen personlige drøm. Når jeg engang skal arbejde mindre, så drømmer jeg da om at tilbringe vinterhalvåret i Sydeuropa. Og på den her måde får man adgang til det meste af Sydeuropa.

Der vil være åben for tilgang af nye aktionærer til virksomheden to-tre gange om året, så længe de nuværende aktionærer ønsker at få flere med. Lige nu er der åbent for adgang indtil den 1. juni 2021.

Ferieboligerne

De ferieboliger, der købes, udvælges blandt andet af direktør Bjarke Wolmar selv. De er, som han selv beskriver det, pæne og ordentlige - men ikke ekstravagante.

Hvor ferieboligerne ligger, afhænger af aktionærernes ønsker. Ifølge Bjarke Wolmar er top tre over favoritdestinationer Norditalien, Alperne og Spanien.

Af nuværende destinationer kan nævnes Alicante, Nice og Los Dolses, mens der er flere ferieboliger på vej i blandt andet Sverige, Tyskland og Italien.

Aktionærerne kommer ifølge Bjarke Wolmar fra hele landet.

Annonce
For abonnenter

Prestigefyldt cykelfabrik lukkede produktionen og gik fra 100 til 14 ansatte: Nu er flere års underskud vendt til markant millionoverskud

Erhverv For abonnenter

Kurator frygtede, at Olaf Haahr fjernede værdier fra hjemmet: Vejles benzin-konge blev video-overvåget efter konkurs

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Sidste år blev en lille dreng dræbt af sin mor og torsdag blev en 22-årig kvinde dræbt på Violvej: En nabo overvejer at flytte væk, men en anden nyder området

Esbjerg For abonnenter

Borgmesteren er nu døbt 'Danmarks mest begejstrede vestjyde': Oprustning af Esbjerg som Nato-havn vil skabe masser af afledte effekter til byen

Esbjerg

Esbjerg Havn som Nato-knudepunkt er et klart signal til Rusland: - Det handler om at vise russerne, at det aldrig kan betale sig at gå i krig

Tønder For abonnenter

Tønder opfordres til boykot: Drop alle aftaler med firmaer, der fortsætter deres aktiviteter i Rusland

Skandaleramt region sender opråb om hjælp

Varde For abonnenter

Denne gang har Alex fundet lykken i Afrika: I weekenden regner han med at spørge sin nye svigermor, hvad det skal koste at blive forlovet med Moryn

Aabenraa For abonnenter

90-årig var utryg ved sygeplejerske længe inden overgreb: Nu stiller familien skarp kritik mod kommunen

Hos Carl Ras kommer organisationens helbred i første række: Vi fejrer titlen som Danmarks næstbedste arbejdsplads langt mere end de finansielle resultater

Esbjerg For abonnenter

S-spids har fået øgenavnet 'Jakob Afbud': Nu er der også oprør i baglandet, og han er truet på sit politiske liv

Caroline Fleming og søn tømte familiens slot for værdier - dansk kulturhistorie går snart tabt for altid

Varde For abonnenter

Den omvendte verden: Handelsstandsforeningen er svært utilfreds med beslutning om en cykelsti i turistby

Kolding For abonnenter

Claus' liv slog en kolbøtte, da hans romkugler blev nummer et: - Plejer er et fyord hos os, for det bremser vejen til succes

Haderslev

Karma ramte to unge tyveknægte: Blev taget på fersk gerning og endte selv med at blive bestjålet

Annonce