Annonce
Aabenraa

For dyrt: Kommune opgiver at bruge historisk bygning selv

Den gamle skolebygning på Hovedgaden 78 blev opført, mens Sønderjylland stadig var under tysk herredømme og er derfor bygget i "god, gammel tysk stil", som borgmester Thomas Andresen (V) udtrykker det. Foto: Timo Battefeld

Tinglev Skoles ældste bygning, 1905-bygningen, er ikke længere i brug. Nu skal en kommende høring afklare, om der kan findes noget nyt at bruge de mange kvadratmeter til. I sidste ende kan nedrivning komme på tale, men borgmester Thomas Andresen er

Tinglev: Dansk/tysk bibliotek. Kontor til hjemmeplejen. Dansk/tysk ungdomshus.

Flere kommunale forslag har været bragt i spil. Men de er alle faldet til jorden med den samme begrundelse: Det er for dyrt, bygningen er for svær at indrette hensigtsmæssigt, og der mangler plads til parkering.

Nu forsøger Aabenraa Kommune så at hente eksterne idéer - med dertil følgende ekstern økonomi - ind. Hvad kan den gamle 1905-skolebygning på Hovedgaden 78 i Tinglev bruges til?

Spørgsmålet er blevet aktuelt, efter skolen tidligere på året meddelte, at man ikke længere har brug for de omkring 1500 kvadratmeter.

Det er Anna Clausen, kommunens projektleder på områdefornyelsen i Tinglev, der er i gang med at lægge sidste hånd på det høringsmateriale, der skal vise, om der er interesse for bygningen udefra.

- En del af den områdefornyelse, vi er i gang med, ligger omkring skolen. Vi kan sagtens få begge dele til at fungere, men da vi jo gerne skal have den bedste langtidsløsning, vil det være godt at vide, om bygningen er der eller ej, forklarer hun.

Annonce

Fra 1905 og 1955

  • Selv om hele komplekset kaldes 1905-bygningen, så er det kun bygningen ud mod hovedgaden, der er bygget, mens Sønderjylland stadig var under tysk herredømme.
  • Fløjen mod vest er fra 1955, og der vil være mulighed for eventuelt at rive den del ned og så kun renovere den oprindelige skolebygning.
  • Høringsperioden, der som nævnt forventes at begynde omkring 1. september, vil komme til at vare fire uger.

En dyr renovering

Enden på det hele kan nemlig blive, at bygningen rives ned. Dér er man dog langtfra, understreger borgmester Thomas Andresen (V).

- Det er worst case. Det er jo en pæn bygning set udefra, og den har også en bevaringsværdi, så jeg er klar til at give den nogle runder. Ingen skal bagefter komme og sige "hvorfor gjorde I ikke det eller det?", som han forklarer.

Hverken Thomas Andresen eller Anna Clausen lægger skjul på, at den helt store udfordring i forhold til en fremtidig anvendelse af den gamle skole er økonomien og de begrænsede parkeringsmuligheder. Estimatet fra Kommunale Ejendomme lyder, at det vil koste 20 millioner kroner bare at opfylde det gældende bygningsreglement.

- Det er vigtigt at sige, at det kun er et estimat, men det giver et billede af, at der ikke er nogen nem, hurtig eller billig løsning, siger Anna Clausen, der er spændt på, hvad høringen vil give:

- Vi har ikke selv kunnet se noget, der kan udløse en renovering i den størrelsesorden, men det kan jo være, vi har overset noget. Det finder vi forhåbentlig ud af nu.

Formand ser frem til høring

Tim Skovmand, lokal formand for områdefornyelsens styregruppe, bifalder den forestående høring.

- Det er fint, at borgerne kan få mulighed for at give til kende, hvad de mener, bygningen kan bruges til. Det bliver spændende at se, hvad der kommer ind, siger Tim Skovmand, der håber på, der kan findes en anvendelsesmulighed, for han synes, det vil være trist, hvis det ender med en nedrivning:

- Der er jo en god historie i, at den ligger, hvor den ligger, fordi den blev placeret midt mellem stationen og kirken, hvor der ligesom var vokset to bydele op. Og så har jeg selv gået i skole der, så på den måde er der da nogle følelser forbundet med den bygning.

Langs tilbygningen fra 1955 løber stiforbindelsen mellem busstoppestederne og skolen, så der er også noget trafiksikkerhed i forhold til parkering, der skal tages hensyn til. Foto: Timo Battefeld

Annonce
Forsiden netop nu
112

Udendørs designerlampe revet ned og stjålet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce