Annonce
Danmark

For første gang i 12 år vil Danmark bruge miljøgaranti mod EU

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Minister vil holde Danmark uden for ny EU-grænseværdi for tungmetal, da den tillader mere end danske regler.

Danmark vil for første gang i 12 år bruge miljøgarantien over for EU.

Det sker for at fastholde de danske regler om tungmetallet cadmium i handelsgødning.

Miljøgarantien giver EU-lande mulighed for at søge om at beholde eller indføre nationale regler på visse områder på trods af fælles EU-regler.

Ministeren vil bruge miljøgarantien, så Danmark kan beholde de danske regler for cadmium, når EU i 2022 indfører nye fælles regler på området.

Hidtil har EU ikke haft fælles grænseværdier for cadmium i gødningsprodukter, men med de nye regler sætter EU en grænseværdi, som er højere end de danske.

- Vi skal selvfølgelig ikke slække på danske regler, som giver os en bedre beskyttelse end de fælles regler, som nu er på vej i EU, siger miljøminister Lea Wermelin (S).

Den nuværende grænseværdi på 48 milligram cadmium pr. kilo fosfat er fastsat i en dansk bekendtgørelse fra 1989 om cadmiumindholdet i handelsgødning, som bruges i landbruget.

EU’s nye grænseværdi bliver på 60 milligram cadmium pr. kilo fosfat.

- Problemet er jo, at i og med, at det er et sundhedsskadeligt tungmetal, handler det om den langsigtede indsats, hvor vi i Danmark har en bedre beskyttelse i dag.

- Det er ikke fordi, man kan sige, præcis hvad det konkret vil betyde i forhold til den enkelte. Men vi kan sige, at Danmark har en bedre beskyttelse i dag, og den skal vi holde fast i, siger Lea Wermelin.

Cadmium indtages via fødevarer og gennem rygning. Omkring fem procent af voksne danskere indtager ifølge Miljøministeriet mere cadmium gennem kosten end det sundhedsmæssigt forsvarlige.

Tungmetallet findes eksempelvis i kartofler, forskellige grøntsager og indmad fra dyr.

- Vi er mest bekymret for, at det ophober sig i meget store mængder i vores nyrer. Det kan over lang tid give nyreskader.

- Cadmium kan også skade vores knogler. De kan blive mere skrøbelige på lang sigt, siger seniorrådgiver Max Hansen, DTU Fødevareinstituttet.

- Det vil have en positiv sundhedsmæssig effekt, hvis der kommer mindre cadmium i vores fødevarer, eller hvis man kan undgå, at indholdet af cadmium stiger, siger han.

Sidste gang Danmark brugte miljøgarantien var i 2008 i sagen om tilsætningsstofferne nitrit og nitrat i fødevarer.

Siden Danmarks indtræden i EU er miljøgarantien hidtil kun brugt fire gange af Danmark. Kommissionen har et halvt år til at svare på, om Danmark skal have lov til at bruge miljøgarantien.

Der er dog strenge krav, som skal være opfyldt, for et land kan få lov til at få særregler med miljøgarantien. Blandt andet skal landet videnskabeligt bevise over for EU, at særreglerne er nødvendige.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Lagerhal gik op i flammer

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce