Annonce
Varde

For fire år siden var de få - nu er de firs

Før Sonja Klemmensen blev tovholder for nørklerne, havde hun ikke strikket i flere årtier. I dag går hun ingen steder uden at have strikketøjet ved hånden. I dag er de 80, der strikker for at hjælpe andre. Foto: Malene Wonsbek
For fire år siden var der få, nu er de 80 nørklere under Røde Kors i Varde. Flittige kvinder der strikker, syr og hækler til udsatte familier over hele verden.
Annonce

Varde: Det er ganske enkelt imponerende. Bordene i Medborgerhuset i Varde bugner af farverigt håndarbejde. 80 frivillige nørklere tilknyttet Røde Kors i Varde har lavet 242 sæt undertøj, 286 sweatre, 270 par strømper, 120 tæpper, 80 trøjer, 30 joggingsæt, 15 kjoler og nederdele plus det løse. Alt er hjemmestrikket, hæklet eller syet. Alt foræres væk og fordeles gennem Røde Kors til meget sårbare familier. Denne sending skal til Hviderusland.

(fra venstre) Marie Tang, Anna Kirstine Sørensen, Birthe Baun og Ketty Klein hygger sig med en kop kaffe og en julekage i medborgerhuset i Varde. De fire kvinder afleverede deres strikkeproduktion og fik garn med retur til de næste tre måneder. Foto: Malene Wonsbek

- Denne bunke har de produceret på fire måneder, nørklerne er aktive hele året, men her i coronamånederne har de produceret 40 procent mere end de plejer, siger en stolt Sonja Klemmensen, der for et par år siden blev tovholder for nørklerne. Dengang var der få i dag er der 80.

- Vi strikker for livet. Både vores eget og andres, siger Sonja og uddyber:

- Der er evidens for, at det er sundt at strikke. Det er god hjernegymnastik, det er afstressende og jeg har sågar læst artikler med undersøgelser der viser, at man bliver et lykkeligere menneske af at strikke. Og det skal nok passe, for vi strikker jo ikke til os selv, men til andre, og det er der en stor glæde ved.

Annonce

Strikker igen

Før Sonja Klemmensen blev tovholder for nørklerne, havde hun ikke strikket i flere årtier. I dag går hun ingen steder uden at have strikketøjet ved hånden. Nørklerne vælger selv, hvad de vil producere. Selv strikker Sonja små børnebluser.

I de seneste fire coronamåneder har nørklerne fra Røde Kors i Varde produceret cirka 40 procent mere, end de plejer. For mange er håndarbejde en vigtig del af livskvaliteten, især i en tid, hvor man ikke må være så social. Foto: Malene Wonsbek

- Jeg har nørklere i Agerbæk, i Tistrup, Varde, Sig, Alslev og Hjerting. Hver tredje måned kommer de ind og afleverer deres produktion og med sig tilbage får de garn eller stof til de næste tre måneder. Det er alt sammen frivillig og ulønnet arbejde, understreger Sonja Klemmensen, der to dage om ugen også arbejder i Røde Kors butikken på Ribevej.


Hvis nogen ligger inde med garn- eller stofrester, så må de meget gerne aflevere det til Røde Kors på Ribevej i Varde med en melding om, at det er til nørklerne.

Sonja Klemmensen, Tovholder for nørklerne i Røde Kors Varde


- Hvis nogen ligger inde med garn- eller stofrester, så må de meget gerne aflevere det i Røde Kors butikken med en melding om, at det er til nørklerne. Vi kan bruge alt, siger Sonja Klemmensen, inden hun atter forsvinder om bag tøjbunkerne i medborgerhuset.

Røde Kors støtter ikke blot familier i Hviderusland, men også lokalt. Den 22. december uddeler de, traditionen tro, 50 store julekurve til trængende familier. Familier som Varde Kommune har fundet til dem. Kurvene indeholder ikke hjemmestrik, men derimod så mange andre julegodter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live: En typisk minkavler får udbetalt over 11 millioner kroner - se tallene her

Annonce